PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tjek-p%C3%A5-sundheden-i-hjertebil-2783

Tjek på sundheden i hjertebil

Pressemeddelelse maj 11, 2006 Helse

Hjerteforeningens nye lokalkomité i Skanderborg får besøg af hjertebil

Hjertekarsygdom dræber hvert år 135 mennesker i Skanderborg Kommune. 681 personer udskifter dobbeltsengen med en hospitalsseng og indlægges med hjertekarsygdom. Det viser Hjerteforeningens statistik på de kommende kommuner og regioner, som netop er udkommet.

Hjertedød kan forebygges ved en sund livsstil. En af Hjerteforeningens nye hjertebiler besøger den 23. maj kl. 11-15 Ry med råd om den hjertesunde livsstil.

- Hjertebilen er udstyret som et mobilt rådgivningscenter, hvor borgere kan få råd om sund levevis og få målt blodtryk, kolesteroltal og taljen. En diætist og en sygeplejerske tager med hjertebilen rundt, siger Jørgen Viktor, formand for Skanderborg Lokalkomité.

Besøg hjertebilen på P-pladsen ved Kvickly i Ry, tirsdag den 23. maj kl. 11-15.

Mød formanden for Hjerteforeningens nye lokalkomité i Skanderborg, Jørgen Viktor, som sammen med flere medlemmer af bestyrelsen fortæller om den nye lokalkomités arbejde.
To lokalkomiteer - Skanderborg og Ry/Galten/Hammel - slog sig sammen til en lokalkomité i april. Den nye lokalkomité hedder Skanderborg Lokalkomité.

Sammenlægningen gør Hjerteforeningens repræsentanter klar til at arbejde for hjertepatienternes sag i den nye Skanderborg Kommune.

Den nye bestyrelse har syv medlemmer.

Hør mere om lokalkomiteens arbejde og besøg af hjertebilen, kontakt formand Jørgen Viktor, telefon: 86 92 19 55, mobil: 23 61 29 55.

Læs mere om hjertebilerne og hjertestatistikken på Hjerteforeningens hjemmeside www.hjerteforeningen.dk / Publikationer / Rapporter.

Kontakter


Emner


Helse