PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/til-kamp-mod-feberen-4821

Til kamp mod feberen!

Pressemeddelelse januar 25, 2008 Familie

Med Cool Patches fra 3M Nexcare™ kan både børn og voksne hurtigt få dæmpet hovedpinen eller lindret feberen. De er nemme at bruge og effektive fra første sekund.

Cool Patch i aktion
En Cool Patch på kølende arbejde.

Kuldeterapi er en sikker og naturlig metode til behandling af smerter, lidelser og hævelser. Med kuldepåvirkning kan smerter i forbindelse med eksempelvis feber, hovedpine og migræne hurtigt lindres uden brug af øvrige smertestillende midler.


Med Cool Patches fra 3M Nexcare kan det nu gøres endnu nemmere, hurtigere og mere effektivt. Pakken åbnes, folien fjernes og strippen sættes på panden. Straks efter spreder en kølende og lindrende følelse sig omkring den smarte Cool Patch, der køler i op til 4 timer - uden at skulle i køleskab eller fryser forinden. Den klæber til huden uden at klistre fast, kan fjernes nemt og smertefrit og efterlader ingen rester af klæbestof på panden.


Simpliciteten og effektiviteten er ikke mindst utrolig velegnet i tilfælde af feber hos børn, der hurtigt kan komme til at lide, når temperaturen stiger. Cool Patches findes i to forskellige størrelser - til børn og til voksne. Derfor passer de perfekt til pandens størrelse, uanset om det er mor, far eller barn, der trænger til en lindrende nedkøling.


"Det er mit indtryk, at de fleste forældre - specielt dem med helt små børn - helst vil undgå at give deres børn smertestillende tabletter, medmindre det er absolut nødvendigt. En kølende strip som vores Cool Patches klæber nænsomt, er behagelig at have på og følger hudens bevægelser. Det betyder, at barnet kan lege eller ligge uroligt uden at strippen falder af. Desuden kan den ligesom plaster også have en slags 'magisk' effekt, som kan være med til at flytte barnets fokus fra smerten eller sygdommen," smiler Produktchef hos 3M Danmark Tina Borchers, som selv er mor til Mathilde på 6 år.


Cool Patches er praktiske at have i hjemmet ved siden af forbindinger, plaster og hostesaft. Derudover er de smarte at have med i rejsetasken, særligt hvis turen går til varmere destinationer. Efter en lang og aktiv dag i varmen kan en kølig strip på panden give en behagelig og afslappende effekt.


3M Nexcare Cool Patches kan købes på apoteket, Matas, Føtex, Bilka og A-Z. Hver pakke indeholder fire stk. og koster henholdsvis 34,95 og 39,95 kroner for børne- og voksenstørrelse.


Yderligere oplysninger

For yderligere information, kontakt venligst Produktchef Tina Borchers hos 3M Danmark på telefon 43 48 01 00. Desuden kan der også findes yderligere oplysninger på hjemmesiden www.3m.com/dk.


Om 3M -En global, diversificeret teknologivirksomhed

3M er grundlæggende en videnskabsbaseret virksomhed. Vi producerer tusindvis af opfindsomme produkter, og vi er førende på snesevis af markeder - fra health care og motorvejssikkerhed til kontorprodukter og optiske film til LCD-skærme. Vores succes begynder ved vores evne til at overføre vores teknologier - ofte i kombination - til en uendelig strøm af kundebehov. Dette er selvfølgelig muligt på grund af alle 3Mere, og hver eneste medarbejders engagement i at gøre livet lettere og bedre for mennesker over hele verden.

Emner


Familie