PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/til-kamp-mod-algerne-6624

Til kamp mod Algerne

Pressemeddelelse marts 5, 2009 Hus og Have

Nilfisk højtryksrensere er det bedste våben mod den belægning, som kan gøre fliserne glatte og skade træværket

Lige så sikkert som forårets komme kan vi igen se frem til det slimede lag af grønne alger. Overalt breder det sig på mur og træværk, på fliser og de havemøbler der ikke har været opbevaret under tag. For haveejeren venter enten det hårde arbejde med skurebørste og diverse algemidler eller en hurtig omgang med højtryksrenseren. Og her er der heldigvis frit valg.
Det gælder også i det brede program af Nilfisk højtryksrensere, som lige nu står klar i landets byggemarkeder. Her finder man den nemme løsning på enhver form for rengøring og afrensning omkring hus og have. Lige fra basisrenseren beregnet for sporadisk brug til den semiprofessionelle udgave i Pro-serien.

Kun på Nilfisk
Fælles for alle Nilfisk højtryks-rensere er metalpumpen og det patenterede Click&Clean-system, der sikrer hurtigt og ubesværet skift mellem forskellige dyser og tilbehør. Dertil kommer højtryks-slanger med lynkobling og drejeled. Som noget nyt følger med alle højtryksrensere en dvd med detaljeret instruktion i brugen.

Nye Compact-modeller
Compact-serien af mindre højtryksrensere har fået to nye modeller, C 100.5 og C 110.3, hvor bl.a. designet er fornyet med forbedret opbevaring af tilbehøret. Men kapaciteten, styrken og de mange nyttige funktioner er som hidtil.

Excellent-serien
Excellent højtryksrenser-serien er markedets ypperste, hvad angår både funktionalitet, ergonomi og design. Klarer alle middelsvære og svære rengøringsopgaver omkring hus og have.

Patio Plus til terrassen
Den første på markedet og nu i nyt design. Patio Plus er specielt konstrueret til rengøring af terrassen, og brugeren kan her tilpasse trykket og effekten af rengøringen fuldstændig efter overfladen. Vippearmen justeres til brugerens arbejdshøjde.

Masser af tilbehør

Med det omfattende tilbehørsprogram står man godt rustet. Enten det gælder rengøring af terrassen, stakittet, havemøblerne, kloakken eller bilen. Og når dammen i haven og swimmingpoolen skal tømmes, findes der også udstyr beregnet til den opgave.   
Nilfisk højtryksrensere og tilbehør fås i førende byggemarkeder. Nærmere oplysning på www.nilfisk-alto.dk og
tlf. 72 18 21 20.


Billedetekst:
Patio Plus med trykregulering til rengøring af terrassen.

Emner


Hus og Have