PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/til-d%C3%B8den-skiller-jer-ad-1708

- til døden skiller jer ad

Pressemeddelelse september 19, 2005 Kultur

"Gift dig, Du vil fortryde det; Gift dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; Gift dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele." Således skriver Søren Kierkegaard i Enten - Eller (1843).

Men ikke desto mindre, så har lysten til at indgå ægtepagt blandt såvel heteroseksuelle som homoseksuelle aldrig været større. Brylluppet er blevet det regi hvori man kan manifestere sin lykke og kærlighed. Men paradoksalt nok så stiger antallet af skilsmisser proportionalt med antal indgåede ægtepagter.

Hvor man før i tiden kunne være mono-, bi- eller eventuelt polygam, så er det mono- og det polygame på forunderlig vis nu fusioneret i forestillingen om seriel monogami.

Ægteskabet siges at være i krise men til gengæld boomer bryllupsmarkedet. Er der en sammenhæng mellem de to trends? Et stigende antal skilsmisser øger vel omsætningen i vielsesindustrien. Tidligere spottede man familien med ”villa, volvo og vovhund”, men nu vil også bøsser og lesbiske etablere sig i kernefamilier med børn og kræver retten til kirkebryllup. Det må vel være det monogame ægteskabs definitive sejr. Eller hvad? Har ægteskabet sejret ad helvede til godt?

På den anden side proklamerer jo alle politikere som med én mund, at de vil ”støtte op om børnefamilierne”, og som al erfaring viser, må den slags erklæringer give anledning til uro og bekymring. Eller forholder det sig helt anderledes?

- om den slags og meget andet skriver Kresten Drejergaard, Louise Frevert, Knud Bjarne Gjesing, Hans Hauge, Johnny Frost Klausen, Else Marie Kofod, Finn Korsaa, Lone Nørgaard, Chr. Braad Thomsen og Karen Marie Zimsen.

- til døden skiller jer ad. Ti essays om at have ondt i ægteskabet er på 154 sider og koster 175,00 kr.

Kontakter


Emner


Kultur