PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/teamvikaren-dk-opk%C3%B8ber-vikargruppen-danmark-a-s-efter-konkurs-17849

TeamVikaren.dk opkøber Vikargruppen Danmark A/S efter konkurs

Pressemeddelelse marts 17, 2014 TeamVikaren.dk køber Vikargruppen Danmark

Et af landets store vikarbureauer, Vikargruppen Danmark med op mod 450 beskæftigede vikarer, måtte fredag indgive konkursbegæring. Aktiviteterne overtages af TeamVikaren.dk som dermed bliver et af Danmarks førende vikarbureauer.

Hen over weekenden er det lykkedes for kurator i Vikargruppen Danmark at sælge alle aktiver til det danskejede TeamVikaren.dk. Dermed er Vikargruppen Danmarks kunder sikret, at de fortsat vil få løst de indgåede aftaler.

Efter opkøbet er TeamVikaren.dk nu et af landets helt store vikarbureauer med en omsætning på knap 400 mio. kr. og næsten 1200 beskæftigede vikarer, primært inden for: produktion, lager, logistik og håndværk samt kantine, rengøring og kontor. 

Adm. direktør Bo Flemming Petersen, TeamVikaren.dk, siger:

– Vi har gennem de seneste år oplevet Vikargruppen Danmark som en særdeles kompetent og seriøs konkurrent på markedet for vikarløsninger, og selv om baggrunden er trist, kan vi konstatere, at vi med opkøbet har etableret et endnu stærkere og fremtidssikret vikarbureau.

– Opkøbet giver os også kapacitet til at videreudvikle og forbedre vores serviceydelser til gavn for nuværende og fremtidige kunder, siger Bo Flemming Petersen, TeamVikaren.dk.

Direktør Torben Lyster-Clausen, som fredag måtte indgive konkursbegæring for Vikargruppen Danmark, siger:

– Vikargruppen Danmark har gennem de seneste år oplevet en stor vækst. Finanskrisen har imidlertid kostet os en række større debitortab som vi aldrig er kommet os helt over. Jeg er naturligvis ked af, at det ikke lykkedes at finde en løsning tidligere, men er omvendt meget glad for, at der nu er fundet en køber, som kan sikre levering af arbejdskraft med de kompetencer, som vores kunder efterspørger, og samtidig kan beholde de fleste af vores funktionærer. Det betyder også, at vores kunder fortsat vil blive betjent af kompetente medarbejdere med stort branchekendskab.

– I den kedelige situation oplever jeg TeamVikaren.dk som det perfekte match, og så har det også været afgørende, at TeamVikaren.dk er et 100 procent danskejet vikarbureau, der er medlem af Dansk Industri og har styrken og ambitionerne til at videreudvikle virksomheden i de kommende år, siger Torben Lyster-Clausen.

---

Fakta: 

TeamVikaren.dk er efter opkøbet af Vikargruppen Danmark et af landets absolut førende vikarbureauer med kontorer i Hirtshals, Hanstholm, Aalborg, Herning, Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding, Odense, København, Ishøj og Maribo.

TeamVikaren.dk er et danskejet vikarbureau.

Nøgletal efter køb af Vikargruppen Danmark:

  • Omsætning: knap 400 mio.
  • Antal funktionærer: 45 i Danmark, 6 i Polen.
  • Antal beskæftigede vikarer: cirka 1200 dagligt.

Kontakt:

  • Adm. direktør Bo Flemming Petersen, tlf. 2844 8990
  • Direktør: Torben Lyster-Clausen, tlf. 2620 7237

Kontakter


Emner


TeamVikaren.dk køber Vikargruppen Danmark