Taxastrejke i Spanien: Sådan finder du rundt med mobilen
Pressemeddelelse juli 31, 2018 Ferie Spanien RejseTaxachauffører i Spanien har nedlagt arbejdet, ligesom danskere i hobetal valfarter til landet. Mobilabonnement.dk guider dig til, hvordan du finder rundt med din mobil i hånden.
Taxachauførrer i flere spanske storbyer, heriblandt Madrid og Barcelona, har nedlagt arbejdet i protest mod, at centralregeringen har anket en dom, der vil håndhæve en begrænsning på antallet af private taxaer. Det betyder blandt andet, at mange danske turister kan få problemer med at komme rundt i byerne. Men med lidt forberedelse, kan mobilen være en fuldgod erstatning.
- Det handler om at være sikker på, at man har EU-data nok i sit mobilabonnement, og så at forberede sig hjemmefra ved at installere de lokale rejseapps, man kan bruge i den spanske by, man rejser til, siger Simon Thomassen fra Mobilabonnement.dk, der er Danmarks største sammenligningstjeneste for mobilabonnementer.
Her er de bedste råd fra Mobilabonnement.dk til, hvordan du kommer rundt i de spanske storbyer uden taxa:
Google Maps
Googles korttjeneste bruger egentlig ikke så meget data, men for en sikkerheds skyld bør du downloade den spanske kortdata til din telefon, enten hjemmefra eller mens du er koblet op til hotellets trådløse internet. Google Maps kan hjælpe dig med at finde vej, uanset om du går, kører i bil eller tager offentlig transport, og du kan hente appp'en til både Android og iOS.
Madrid
Den spanske hovedstad Madrid har et veludbygget metrosystem. Du kan finde informationer om priser, ruter og andet på nettet her - eller den officielle app “Metro de Madrid Oficial”, der kan hentes til både iPhone og Android. I Madrid kan busbilletten bruges i metroen og omvendt.
Barcelona
Metroen i Barcelona er yderst moderne og består af 11 linjer (L1 til L11). Billetterne kan købes i både automater og betjente salgssteder. Skiltningen er god, og stoppestederne bliver annonceret i metroens højtalere. Du kan læse mere på nettet og i app’en “TMBAPP (Metro Bus Barcelona) til Android og iOS.
Bilbao
Byens metro, der består af to linjer, blev bygget færdig i 1995. Du kan finde ruter og anden information på nettet og i den uofficielle app “Metro Bilbao.”
Valencia
Valencia har ni metrolinjer. Læs mere om den på nettet og i app’en “Metrovalencia”.
Fra by til by med bus
Skal du rejse fra by til by er bussen et oplagt valg. Prøv først på sitet Movelia (der også har en app med samme navn.) De to andre muligheder er ALSAog Avanza. Begge selskaber har også apps.
Kontakter
Kasper Skov Jensen
JournalistCompriso ApS
✉ ksj@c*********** Vis...
☎ 27 57****** Vis...
http://www.compriso.com
Emner
Ferie Spanien Rejse