PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tangent-lancerer-spectrum-ii-hi-fi-i-dansk-tidl%C3%B8st-design-27765

Tangent lancerer Spectrum II – hi-fi i dansk tidløst design

Pressemeddelelse september 30, 2025 Hifi Tangent Dansk design Dansk lyd Spectrum

Herning, september 2025 – Tangent er klar med næste generation af den populære Spectrum-serie

SPECTRUM RANGE Lifestyle

Spectrum II kombinerer skandinavisk elegance med markante tekniske forbedringer, der giver større præcision, dynamik og finesse. Serien spænder fra kompakte reolhøjttalere til gulvstående modeller, center, væghøjttaler, Atmos-modul og en kraftfuld subwoofer – alt sammen i et tidløst design, der let integreres i moderne hjem.

Med rene linjer, satinfinish og kompakte kabinetter er Spectrum II skabt til at være lige så diskret i indretningen, som den er markant i lyden. “Med Spectrum II har vi ønsket at skabe en højttalerserie, der kombinerer dansk designtradition med en lydoplevelse, som kan begejstre både hi-fi-entusiaster og familier, der vil have bedre lyd i stuen. Serien er alsidig, elegant og udviklet til at levere kvalitet langt ud over prisklassen,” siger Karsten Holst, direktør for Tangent A/S.

De tekniske forbedringer er gennemgående i hele serien: MKP-kondensatorer til diskanten giver større klarhed, metaloxid-modstande sikrer højere præcision, og større spoler leverer en strammere og mere kontrolleret bas. Samtidig deler alle modeller den samme akustiske arkitektur, hvilket sikrer en konsistent lydsignatur – uanset om højttalerne bruges i et klassisk stereo-setup eller som del af en fuld surround- eller Dolby Atmos-installation.

En af de vigtigste nyheder i anden generation er den dedikerede XLCR-væghøjttaler, der supplerer serien med en diskret, men kraftfuld LCR-løsning. Sammen med reol-, gulv- og centerhøjttalerne samt den aktive subwoofer giver XLCR mulighed for at skabe et komplet hjemmebio-setup med fuld lydhomogenitet på tværs af hele systemet.

Spectrum II-serien lanceres i Danmark i september 2025 med følgende vejledende priser (DKK):

  • X4 (reol): 1.999,- /par
  • X5 (reol): 2.499,- /par
  • X6 (gulvstående): 2.999,- /stk
  • XC (center): 1.499,- /stk
  • XLCR (on-wall LCR): 1.499,- /stk
  • XATM (Atmos): 1.999,- /par
  • XSW8 (aktiv subwoofer): 2.999,- /stk

Serien bliver tilgængelig hos udvalgte forhandlere i hele Danmark fra september.

Tangent A/S

Birk Centerpark 40

7400 Herning

Kontakt: Karsten Holst – [email protected]

Kontakter


Emner


Hifi Tangent Dansk design Dansk lyd Spectrum