PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/t%C3%A5rnh%C3%B8jt-tryk-kr%C3%A6ver-ny-varmel%C3%B8sning-p%C3%A5-bryggens-bastion-26363
ad

Tårnhøjt tryk kræver ny varmeløsning på Bryggens Bastion

Pressemeddelelse august 20, 2020 Uponor Uponor vvs Bach Gruppen Pilegaard-Henriksen VVS -branchen Vvs Vvs installationer Gulvvarmesystem Gulvvarme Veksler Shuntløsninger

Med op til 100 meter vandsøjle stilles der særlige krav til installationerne i højhusets 116 lejligheder

Overblik over byggepladsen på Islands Brygge i København

Et usædvanligt byggeri folder sig i disse år ud på 7 hektarer langs Njalsgade på Islands Brygge i København: Bryggens Bastion byder blandt andet på to markante højhusbyggerier, placeret ved det fredede fortidsminde Faste Batteri samt ved afslutningen af Emil Holms Kanal.

Foruden tårnene med nogle af hovedstadens bedste udsigtslejligheder, vil området byde på et bilfrit, grønt strøg med forbindelse til Københavns grønne cykelsti-net. Projektet får et samlet etageareal på ca. 125.000 m2 og vil rumme boliger, serviceerhverv og butikker, daginstitutioner samt kulturelle formål.

Speciel veksler-unit i alle lejligheder
Når en bygning er så høj som de nye tårne på Bryggens Bastion, udfordrer det valget af installationer, fordi en vandsøjle på omkring 100 meter giver et ekstraordinært højt tryk. Det ville f.eks. slanger og komponenter til gulvvarme i lejlighederne ikke kunne holde til.

Derfor har man valgt en ny type veksler-unit, Uponor Comfort Port HPX (High Pressure Exchanger), der opdeler vandet i primærvand – det lodrette op gennem bygningen – og vandet til lejlighederne. Løsningen med at dele installationen op med en veksler i hver lejlighed betyder, at de alle får et anlæg i balance og uden problemer med trykket.

For første gang i Danmark
Den nye veksler-unit er i samarbejde med VVS-installatøren på byggeriet, Pilegaard-Henriksen A/S, udviklet og produceret af Uponors fabrik for systemteknik i Celle, Tyskland. Uponor er også kendt for avancerede shuntløsninger og skaktmoduler – dette er den første veksler, man har leveret til det danske marked.

– Når vandet til gulvvarmen skal rundt, er det nødvendigt med en lukket kreds, som styrer hver lejlighed, forklarer produktchef Jesper Hansen fra Uponor VVS. – Med Comfort Port HPX reduceres trykket ned til 1,5 Bar, og det sikrer en stabil cirkulation.

116 lejligheder i højhuset
Der bliver 116 lejligheder i det første højhus på Bryggens Bastion. Bygherre er Bach GRUPPEN A/S, som efter udarbejdelsen af en ny lokalplan erhvervede den 7 ha store grund i 2007:

– Det er specielt, at vi har alle 10 byggefelter, fortæller projektchef Lars Jensen fra Bachgruppen. – Byggeriet startede i 2017 på hjørnet af grunden over mod Circle K på Amagerfælledvej og næste felt var bygningen med Rema 1000 på hjørnet af Njalsgade. Samtidig begyndte vi at støbe kælderen på tårnet – og bygning nummer 4 er nu så langt, at den skal afleveres 1. september 2020.

– Valget af Uponors løsninger til blandt andet gulvvarme i samtlige bygninger er anbefalet af vores rådgivere på projektet. Jeg er selv tidligere installatør og har derfor en lang relation til Uponor, som har et godt produktmatch.

Fakta – Bryggens Bastion

  • Adresse: Njalsgade, 2300 Kbh S.
  • År: 2014-
  • Omfang: ca. 125.000 m²
  • Bygherre: Bach Gruppen
  • Arkitekt masterplan: Arkitema Architects
  • Arkitekt ’det grønne strøg’: TREDJE NATUR
  • Arkitekt identitetsbygninger: Arkitema Architects og Entasis
  • Ingeniør: Grontmij
  • Rådgiver om vindforhold: Vind-Vind

Kontakter


Emner


Uponor Uponor vvs Bach Gruppen Pilegaard-Henriksen VVS -branchen Vvs Vvs installationer Gulvvarmesystem Gulvvarme Veksler Shuntløsninger
ad