Svarer dit gulv igen?
Pressemeddelelse februar 10, 2006 Hus og HaveVæg-til-væg tæpper det bedste værn mod støj.
Vor hverdag er fyldt med lyde i varierende styrke og tonehøjde. Tale er en vigtig del af menneskers kommunikation, og de færreste vil undvære lyden af musik, men lyde kan også være støj.
Behageligt indeklima
Støj defineres almindeligvis som uønsket lyd. Den belaster kommunikationen, forstyrrer koncentrationsevnen og virker stressende. Derfor er der god grund til at sætte fokus på det akustiske miljø.
Har man små børn, vil det ligeledes være mere behageligt at opholde sig på gulvet, hvis der er tæpper på, så forstyrrende lyde fra leg med klodser og lignende formindskes væsentligt.
-Vi er uhyre opmærksomme på den praktiske virkning, som væg-til-væg tæpper har på støjniveauet. Allerede ved 50 decibel forstyrres en samtale, og ved 70 decibel må man anstrenge sig for at snakke. Med tæpper dæmpes trinlyde, og akustikken forbedres, hvilket har stor betydning for et behageligt indeklima i hjemmet, forklarer direktør Jens Lange fra tæppevirksomheden danfloor a/s i Kibæk.
Også til erhverv
Vi har kunder i hele Europa og producerer tæpper til både privat og erhvervsmæssig brug. Vi fremstiller flere typer, så man kan vælge tæppe i forhold til lokalets anvendelse og belastning, fortsætter han. Tæpper reducerer også støjen fra skrabende stoleben, rullende kontorstole, kontormaskiner, fodtrin med mere. Man taler om, at tæpper har en trommelyd-formindskende virkning.
I daginstitutioner med højt lydniveau har man gennem mange år brugt tæpper. På grund af moden har nogle efterfølgende skiftet til hårde gulve, men støjen voksede så voldsomt, at man nu er vendt tilbage til væg-til-væg tæpperne. Disse har tillige den gunstige virkning, at de medvirker til at mindske den støj, som spredes til naborum og tilstødende etager.
Anvendt korrekt kan tæpper derfor være medvirkende til at skabe et godt akustisk arbejdsmiljø, men de kan også reducere behovet for andre og mere omkostningskrævende lydtekniske forholdsregler.
Yderligere oplysninger fås hos danfloor a/s på tlf. 96 99 19 00 eller www.danfloor.com
(Billedtekst:)
Det er stressende ikke at kunne høre, hvad man selv siger.
Kontakter
Emner
Hus og Have