PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/svampeture-%C3%A5ret-rundt-i-hareskoven-er-blevet-popul%C3%A6rt-for-b%C3%B8rnefamilier-nu-afholdes-tur-nr-100-25044

Svampeture året rundt i Hareskoven er blevet populært for børnefamilier. Nu afholdes tur nr. 100.

Pressemeddelelse november 12, 2018 Brug naturen året rundt Svampeture året rundt Spisesvampe kan findes året rundt Jubilæum: Svampetur nr. 100 i Hareskoven Børnefamilier samles om svampe Børn elsker svampeture

Svampeture for hele familien

Hsk98 DSC08145 roed fluesvamp

Søndag den 18. nov. 2018 kl 13 afholder vi svampetur nr. 100 fra Hareskov station - bænken i skoven. Tilmelding på bionyt.nemtilmeld.dk/18. Da det er en jubilæumstur afholder vi efterfølgende kl. 15.10 et arrangement i Hareskov Bibliotek, hvortil der er gratis tilmelding her: bionyt.nemtilmeld.dk/20.

Vi tænker på at etablere en forening til støtte for disse ture (hvilket ville gøre det lettere at låne et lokale i Furesø kommune) og man er meget velkommen til at skrive til [email protected] hvis man har lyst til at støtte op om en sådan forening (da etablering heraf kræver støtte fra beboere i Furesø kommune).

Til turen d. 18. nov. 2018 er der på nuværende tidspunkt tilmeldt 27 børn og 47 voksne [TUREN ENDTE MED AT HAVE 120 DELTAGERE]. Foto fra turene kan ses her: bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven.

Med venlig hilsen Ole Terney, arrangør af Hareskovturene (Hareskovens svampe og natur) for BioNyt Videnskabens Verden i samarbejde med Svampeforeningen siden januar 2011.

Ole Terney (på Facebooksiden "Svampeliv")

Turene i Hareskoven er blevet et tilløbsstykke for børnefamilier. Om en uge afholdes tur nr. 100, og på dette tidspunkt, her 1 uge før, ser tilmeldingslisten (bionyt.nemtilmeld.dk/18/) sådan ud [TUREN ENDTE SOM SAGT MED AT HAVE 120 DELTAGERE]. :

47 voksne og 27 børn fordelt på 15 familier:

5 familier bestående af 1 voksen med et barn

1 Voksen med 2 børn

7 familier bestående af 2 voksne med 2 børn

2 familier bestående af 2 voksne med 3 børn

Turene blev etableret af mig (Ole Terney) fra BioNyt Videnskabens Verden idet jeg i første omgang lavede dem sammen med en fotograf fra Hareskovby og senere bad jeg en række svampekyndige og svampefotografer være med til at lede eller deltage som kyndige på forskellige fagområder på turene (det var tilbage i 2011) og turene er senere blevet annonceret i Svampeforeningens årlige svampeturblad hvorved der altså i praksis er blevet tale om et ufomelt samarbejde mellem BioNyt Videnskabens Verden og Svampeforeningen. Det har givet mange nye medlemmer til Svampeforeningen, og også enkelte nye abonnenter til BioNyt Videnskabens Verden, selv om arrangementet her jo mest drejer sig om svampe. Der er dog blevet udgivet adskillige numre af tidsskriftet om svampe. Nr. 168 var et temanummer om Grøn Fluesvamp og andre svampe, som indeholder de dødeligt giftige amatoxiner, bl.a. Snehvid Fluesvamp, som kan forveksles med champignon. Grøn Fluesvamp kan forveksles med posesvampe, som sælges på markeder i Asien. Mange af de mennesker, som forgiftes af svampe, stammer fra andre lande, og antager, at de svampe, som de kender, også svarer til de svampe, der gror i Danmark.

Der er tilmelding til turene og i forbindelse med tilmeldingen bliver man spurgt om man vil være medlem af Svampeforeningen (det var der en som ville denne gang) og om man vil være abonnent på BioNyt Videnskabens Verden (det var der tilsvarende en som ville denne gang). Man kan ved tilmeldingen betale abonnementet til Svampeforeningen, hvorefter jeg overfører hele beløbet til Svampeforeningens konto.

Tilmeldingen ligger på BioNyt's tilmeldingsblog hos Nemtilmeld.dk, men diverse steder oplyses at der er tale om et samarbejde med Svampeforeningen. Der er ikke etableret et formelt samarbejdsdokument, da det i praksis har fungeret ved at jeg laver arbejdet omkring turene og altså har inviteret Svampeforeningens medlemmer til at deltage gratis og mange ledere og svampekyndige, som typisk også er medlemmer af Svampeforeningen, har fra tid til anden deltaget og bidraget. Ved turens start oplyser jeg undertiden om BioNyt Videnskabens Verden (det ældste populærvidenskabelige tidsskrift om generel naturvidenskab i Danmark) og Jørn Gry eller andre fortæller om Svampeforeningen og uddeler pjecer fra foreningen, hvilket jeg også undertiden selv gør naturligvis, da jeg har været medlem af Svampeforeningen siden 1965 eller deromkring.

Indtil nu har ordningen fungeret på den måde, at deltagelse er gratis for medlemmer af Svampeforeningen og gratis for abonnenter på BioNyt Videnskabens Verden. Andre har ved tilmeldingen betalt et tilmeldingsgebyr [PRISEN ER minus 10 kr for børn og plus 40 kr for voksne, beregnet familievis, Således at en familie med to voksne og fire børn skal betale 40 + 40 - 10 - 10 - 10 - 10 kr ialt 40 kroner]. Der er ingen antalbegrænsning da skoven er stor, og med ekstra borde kan man klare mange deltagere).

Svampene på turene bliver fotograferet og publiceret på en side hos BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven). Samme sted publiceres en liste over fundene. På oktober-2018 turen blev der fundet ca. 120 arter, hvoraf der blev sat navn på ca. 110 arter. På septemberturen blev der fundet 125 arter af 90 deltagere på 1½ time. Samlet er der på turene blevet fundet op mod 500 arter og publiceret op mod 5000 billeder af svampe.

Svampeturene varer i praksis kun 1½ time, da man bruger lidt tid på opstart, og at komme ud i skoven og tilbage igen. Man mødes igen kl. 15 ved bordet ved Hareskov station til gennemgang af svampene.

Det er min tanke at man kunne lave roll-up plancher med nøgler og billeder af svampegrupperne, hvorved deltagerne måske selv kunne prøve at nøgle sig frem til de svampearter, som de har fundet.

På de mest populære ture (f.eks. september) bliver der på gode år fundet 180 arter og der kan være 150 deltagere. Jeg medbringer mange borde, fordi bordet i skoven er alt for lille.

Det er meget hyggelige ture, og hyggelige folk, der deltager. Man når at snakke om mange andre ting end om svampe.

Da det tager lang tid at fotografere og især at efterbehandle billederne har jeg ikke haft tid til også at indsætte fundene på Svampeatlas.dk (hvor der er noteret 892 arter fra Store Hareskov). Det er ikke lykkedes at finde nogen, som kan gøre det, men undertiden har nogle fund dog fundet vej til Svampeatlas, men altså ikke systematisk for alle fund. Det er jeg blevet opfordret til, men jeg har regnet ud at jeg på de 100 ture med tilhørende for- og efterarbejde har brugt op mod 1 år samlet af tid, så jeg tør ikke love at jeg har tid til det også. Men andre er meget velkomne.

Den side, som anvendtes til at publicere billederne på, hed tidligere uglesiden.wikispaces.com/hareskoven. Uheldigvis er wikispaces blevet lukket i 2018. Det betød i praksis, at alle undersider af uglesiden.wikispaces.comlinker til bionyt.dk. Måske ligger der derfor nogle undersider af uglesiden.wikispaces.com rundt omkring som i dag linker forkert, og som altså bare linker til bionyt.dk.

Jeg har brugt umådelig lang tid på at flytte data over på en ny side, som har navnet bionyt.s807.sureserver.commen jeg er ikke færdig med at rette på utallige links, hvorefter denne nye side vil få navnet bionyt.dk. Derfor hedder siden for Hareskovturene lige for tiden bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven. F. eks. hedder siden for nr. 99 derfor bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven-99 og den kommende jubilæumstur hedder bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven-100

I øvrigt afholdes et efter-tur arrangement kl. 15:10 i Hareskov bibliotek til fejring af dette jubilæum. Der er separat tilmelding hertil: bionyt.nemtilmeld.dk/20/. Tilmelding til selve svampeturen kl. 13 er bionyt.nemtilmeld.dk/18/.

Jeg har i øvrigt lige lavet følgende sang:

Mel: Det var en lørdag aften
Tekst: Ole Terney, 2018

Det var en særlig aften,
jeg gik en lille tur,
da inde under haslen,
en svamp stod fint på lur,
den lokked' med sit blanke skind
oh, kom og pluk nu mig!
i skumringsmørket guld at find,
det guld er ej til dig!

Af guld og grønne skove
min kurv blev fyldt til rand,
nu skal jeg hjem og sove
og svampe skal på pand',
da så jeg end'lig nå'ed' hjem,
ad lang og kroget vej,
min svampeapp var meget nem,
et navn den gav som leg!

Jeg stod op tidlig morgen
og tømte maven ud,
og uden megen soven
det blev babu babu,
de gav mig aktiv kul, og så
marietidsl'ekstrakt,
så lå jeg døsigt hen en tid
på sengen slap udstrakt.

Så kære ven, hør efter
på skumringsnattetur,
med svampeapp og -hæfter
der ej til ID dur,
tag ingen chancer på din vej 
giv svampen ret et navn,
tag varsel af en sang fra mig
og kom i sikker havn.

Ole Terney. tlf/sms 21729908. [email protected]

VEDRØRENDE BILLEDER:

PS: Jeg har naturligvis masser af fotomateriale, men man er også velkommen til bare at bruge billederne, som man finder på bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven og dennes undersider.

De vedhæftede billeder er

Punktstokket Indigo-rørhat, tyk rød stok (spiselig)

Knippe-Svovlhat, mange svampe sammen i et tæt knippe (lidt giftig)

Lysviolet Slørhat, tre svampe tæt sammen (ikke spiselig)

Rød Fluesvamp ved bord med deltagere, de holdes i en hånd (giftig)

Troldsmør (holdes af ung pige); ikke spiselig

Grøn Fluesvamp (3 billeder med henholdsvis 1, 2 og flere små eksemplarer, sidstnævnte i en hånd og i baggrunden flere Grøn Fluesvamp) Dødelig giftig.

Unge svampe, henholdsvis fluesvamp og champignon (fluesvampen er dødelig giftig, champignonen er spiselig), fluesvampens basis er tyk, champignonens hoved er tyk.

Snehvid Fluesvamp (høj og rent hvid svamp, med tyk stokbasis) (dødelig giftig)

Emner


Brug naturen året rundt Svampeture året rundt Spisesvampe kan findes året rundt Jubilæum: Svampetur nr. 100 i Hareskoven Børnefamilier samles om svampe Børn elsker svampeture