Superplatz anerkendelse understreger Henne Strand Resorts kvalitetsniveau
Pressemeddelelse februar 4, 2026 Camping Turisme Rejser Ferie ResortsIgen i år i er Henne Strand Resort blevet kåret til Superplatz af tyske ADACs campingportal. Anerkendelsen skal ses som en tydelig markering af det kvalitetsniveau, som pladsen tilbyder til sine livsnydergæster. Det kan også begrundes med alle de nye tiltag, der er gennemført på resortet.
”De nye forandringer og tiltag har været omfattende. Til gengæld kan vi nu se, hvordan gæsterne bruger og nyder de nye faciliteter”, siger indehaverne Tina og Peder Kristensen. ”Det drejer sig om Brasserie HAV, Byggeri HAV og nyt indendørs legerum Villa Play. Desuden bruger gæsterne flittigt den udvidede udlejningskapacitet: Ni nye lodges, Natursuites 3.0, der er elegante, velindrettede i det velkendte runde design med egen spa, sauna og stor lækker terrasse. Som de øvrige lodges er de indrettet med funktionelle og smukke møbler og interiør i ekstra god kvalitet, der gør opholdet til noget særligt. Endvidere har resortets gæster også glæde af yderligere tre nye Lærkereder i det velkendte og særlige design”, fortæller ejerne af Henne Strand Resort.
Tiltrækningskraft på livsnydere
Tina og Peder er selvfølgelig glade og stolte over igen at modtage den fornemme og prestigefyldte pris, som derved markerer Henne Strand Resort som én af Europas bedste campingresorts.
De lægger særligt vægt på deres medarbejderes betydning i forhold til gæsternes totaloplevelse ”Anerkendelsen havde vi aldrig opnået uden vores gæsters opbakning. Vi vil dog gerne understrege, at den vigtigste forudsætning for, at det sker, er vores dygtige medarbejdere. Det er jo dem, der sikrer gæsternes positive oplevelser fra ankomst til afrejse”, siger Tina og Peder.
En del af LeadingCampings
Som en naturlig forlængelse af anerkendelsen som Superplatz er Henne Strand Resort inviteret til at være med i det internationale kædesamarbejde i LeadingCampings. Samarbejdet er for de bedste campingpladser i Europa og har i årevis sat standarder for kvalitet, komfort og gæstfrihed. Her kombineres naturoplevelsen og den individuelle frihed med den luksus og service, der kendetegner en førsteklasses 5-stjernet campingplads.
LeadingCampings synliggør sine pladser via sin egen webportal. Her iblandt er Henne Strand Resort nu tilgængelig sammen tre andre pladser i Danmark. ”Det er en ny kanal, hvor vi nu er synlige for netop gæster fra både Danmark, Tyskland og det øvrige Europa. Webportalen henvender sig til gæster, der har høje forventninger til kvalitetsniveauet i forhold til komfort, beliggenhed og faciliteter”, fortæller Tina og Peder Kristensen. ”Vi håber, at vi kan komme i kontakt med endnu flere gæster, der netop efterspørger de kvaliteter, som vi tilbyder”, slutter de.
Billedtekst:
To glade vindere af titlen som Superplatz 2026: Indehavere af Henne Strand Resort, Tina og Peder Kristensen med beviset på, at de endnu engang er blandt de europæiske gæsters foretrukne feriesteder – stedet for ægte livsnydere.
Emner
Camping Turisme Rejser Ferie Resorts