pressport logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sundheden-halter-i-psykiatrien-25187

Sundheden halter i psykiatrien

Pressemeddelelse

Rygestop, motion og grønne diæter tilbydes i ringe grad til psykisk syge.

Image1 04.01

Den kost der serveres på somatiske hospitaler er tillavet mennesker, der skal komme sig efter sygdomme og operationer. Den indeholder supper med et fedtindhold på 17% og menuer der er rige på kød 6 dage om ugen. En gang ugentlig serveres der vegetar. Dog stadig med et højt fedtindhold.

Psykiatriske sygehuse, der behandler mennesker med fx depression eller skizofreni, får menuen fra storkøkkener på det nærmeste somatiske sygehus.

Der er videnskabeligt belæg for at psykiske sygdomme kan mildnes ved at følge rådene fra KRAM faktorerne. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion.

Trods Sundhedstyrelsen vejledning om rygning fra 2009, er der mange psykiatere der ikke spørger til patientens rygevaner. Ligesom det er ukendt, at patienten kan tilbydes gratis nikotinsubstitution under indlæggelse.

Mennesker med psykiske problemer vil gerne leve sundt

Hvis der er tilbud om sund kost, rygestop og motion indenfor rækkevidde, adskiller folk med psykiatriske sygdomme sig ikke fra andre. De vil gerne gøre en indsats for at få det bedre. Det skal naturligvis ikke tvinges ned over hovedet på dem. Men gulerod fremfor pisk bør  bruges mere på de psykiatriske afdelinger.

På afsnittet for rehabilitering på Psykiatrisk Center Ballerup indførte man primo 2017, efter aftale med køkkenet på Herlev Hospital, en salatbar. Det blev en massiv succes. De psykiatriske patienter tabte sig, og fik lyst til at motionere noget mere. Desværre er det alt for få psykiatriske afdelinger i landet, som har prioriteret denne relativt lave udgift med den store sundhedsværdi.

Psykiatrisk medicin kan ofte øge appetitten. Får patienten tilbudt salat, mindskes risikoen for vægtøgning og hjerte-kar sygdomme.

Tager vi KRAM faktorerne alvorligt og prioriterer fokus på frivilligt rygestop, motion og fedtfattig kost, vil vi få færre og kortere indlæggelser og gladere patienter.

 

Kontakter


Nils Holmquist Andersen

Kontaktperson
LAP
n@blot.dk
8121 2120
http://www.lap.dk

Nøgleord


psykiatri sundhed motion Forebyggelse kost