Sundhed helt i fisk
Pressemeddelelse september 18, 2003 HelseSundhed helt i fisk
Danskerne spiser for lidt fisk. Men med blot en enkelt eller to fiskeretter om ugen kan Sundhedsstyrelsens anbefalede mængde af gavnlige fiskeolier, mineraler og vitaminer nås. Maille giver forslag til et efterår med lækre og spændende fiskeretter.
Ifølge Sundhedsstyrelsen spiser 30% af danskerne aldrig eller kun meget sjældent fisk og det er et ernæringsmæssigt problem.
At man ikke får spist den anbefalede mængde fisk skyldes for mange, at de synes fisk er enten kedeligt eller besværligt at tilberede. Men rent faktisk er det både let og hurtigt at fremtrylle spændende fiskeretter til både hverdag og festmiddage. Maille, der i mere end 250 år bl.a. har fremstillet sennepper, olier og eddiker, har udviklet en række lækre fiskeretter, der ikke kun er sunde, men som også er nemme at tilberede.
300g om ugen
Sundhedsstyrelsen anbefaler 300g fisk om ugen. 300g fisk svarer cirka til et hovedmåltid og f.eks. lidt fiskepålæg. Her foreslår Maille laks på dijon-creme med grønne asparges og vilde ris én aften. Til frokost en anden dag kan man f.eks. kombinere med en salat med røget fisk og honning/senneps dressing.
En anden mulighed er grillede havtaskespyd, der tilberedes på blot 15-20 minutter, og som er enhver gæst værdig. Suppleret med f.eks. senneps-sild til en frokost i løbet af ugen, er de 300g sunde fisk også nået på lækker vis.
Delikatesser med fisk
Men det er blot nogle af de spændende forslag. På Mailles hjemmeside www.maille.com findes der en række spændende fiskeretter, der er lige til at gå til. De fleste opskrifterne er meget simple, baseret på tre eller fire hovedingredienser. Ved hver ret er det angivet, hvor lang tid, det tager at tilberede retten, og hvor svær den er at lave. Det gør det let at planlægge både indkøb og tilberedning.
Maille, der ligger i Dijon i hjertet af Bourgogne er kendt som firmaet med den ægte dijonsennep, som er udbredt over det meste af verden. Firmaet er grundlagt i 1747 og allerede dengang lavede Antoine Maille, der startede firmaet, mere end 20 forskellige varianter af sennep. Han blev kendt som Europas førende senneps- og eddikemager og startede Mailles tradition som leverandør til bl.a. det franske hof og en række andre kongehuse i Europa.
_______________________________________________________________
Pressefoto & opskrifter vedhæftet til fri afbenyttelse for redaktionen.
Kontakter
Emner
Helse