PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sund-fornuft-der-luner-4388

Sund fornuft der luner

Pressemeddelelse september 29, 2007 Hus og Have

- Den nye generation af brændeovne er så effektiv, at det sjældent er et problem at skære 30 procent af varmeregningen uden at belaste miljøet, konstaterer kvalitetschef Villy Jacobsen fra RAIS.

De tider er forbi, hvor naboen måtte tage vasketøjet ind, når naboen tændte op for efteråret i brændeovnen - faktisk kan man hverken se eller lugte røgen, når flammerne i en ny svanemærket brændeovn sætter varmebudgettet på standby med besparelser på over 30 procent.

- I dag får mange brændeovn for hyggens og designets skyld, men det er let at spare en trediedel på varmebudgettet, når flammerne danser med trivsel. De store glasklare låger skjuler reelt et moderne forbrændings- og konvektionsanlæg, der sikrer maksimal udnyttelse af brændet og minimal påvirkning af miljøet. Derfor er det sund fornuft, der luner i mere end én forstand, siger Villy Jacobsen fra Rais, der med domicil i Frederikshavn beskæftiger godt 120 medarbejdere og eksporterer 80 procent af produktionen til lande i den vestlige verden.

Villy Jacobsen karakteriserer teknologien i de nye brændeovne, der er testet på Teknologisk Institut, som et eksempel på, hvordan kombinationen af dansk design, forskning, innovation og udvikling sætter trenden ude i verden.

- Både når det gælder effektiv udnyttelse af brændet, og når det gælder emission fra forbrændingen er vi med i førerfeltet med brændeovne, der langt overmatcher også svanemærkets krav, fastslår Villy Jacobsen.

Billedtekst:
 
- Med den nye generation af miljøvenlige brændeovne er det let at spare en trediedel på varmebudgettet uden at belaste miljøet, konstaterer kvalitetschef Villy Jacobsen, der på billedet tester brændeovnen Opus fra Rais, der er udstyret med et-grebs luftregulering, som optimerer forbrændingen gennem konstant og præcis styring.

Kontakter


Emner


Hus og Have