Sudoku redder Påsken
Pressemeddelelse april 10, 2006 LivsstilOdenseOnline.dk har udviklet en gratis Sudoku-hjælper, så påskens dårlige vejr nemmere kan accepteres, når Sudoku'en ikke driller.
For snart et år siden indtog Sudoku'en Danmark. Denne her sjove pussle, som kan løses overalt, hvor man har en ledig stund.Men uanset om det er de nemme eller svære opgaver, man løser, er det irriterende, når de driller.
Men med OdenseOnlines Suduko-hjælper bliver det lidt sjovere.
Programmet indeholder 100 opgaver af forskellig sværhedsgrad, som du kan hente frem og løse. Du kan når som helst gemme opgaven og hente den frem igen.
Du kan også indtaste dine egne opgaver fra aviser og blade. Dem kan du også gemme og hente frem igen.
Smart hjælpe-funktion
Du kan selv bestemme, hvor meget hjælp du vil have. Eller om du overhovedet vil have hjælp. F12-funktionen er ganske smart for nybegyndere og for dem, som har lidt travlt.
Når du aktiverer funktionen ved tryk på F12-tasten, kommer der ?-tegn frem i flere felter i Sudoku'en. Disse ?-tegn angiver, at det er disse felter, som du skal starte med at løse. Det er nemlig felter, som du kan løse uden at skulle gætte!!
Læg mærke til, at efterhånden som du indtaster tal i disse felter, vil der blive sat ?-tegn i nye felter.
Programmet kan gratis hentes her og må gerne sendes til venner og bekendte.
God fornøjelse!
OdenseOnline.dk
PS: Der findes andre løsere, men de hjælper dig ikke på vej. De giver dig bare løsningen og fjerner derved fornøjelsen...
Kontakter
Emner
Livsstil