Stuk på facaden med nye profiler
Pressemeddelelse juli 28, 2008 Hus og HaveDomostyl letvægtsprofiler giver facaden på ældre og nye huse både liv og dybde
Siden firmaet J. M. Hedegaard for fem år siden kunne tilbyde de første nye Domostyl fa-cadeprofiler, er det gået stærkt. Flere steder i landet finder man i dag etagejendomme og parcelhuse, der har fået tilført nyt liv på facaden. Store, kedelige flader har hidtil været det normale efter en renovering eller i forbindelse med udvendig isolering. I stedet ser man dem i dag forsynet med rammer og strukturer på en sådan måde, at de nu med respekt for bygningens arkitektur tilfører den ægte liv og en markant karakter.
Fem gange hurtigere
Også håndværkerne er glade for denne nye form for facadeprofiler. De er meget nemmere at arbejde med end fiberbeton eller gips, kvaliteten er den samme, men arbejdstimerne er op til fem gange færre, og det vil selvfølgelig kunne måles på omkostningerne. Og så vejer de nye profiler næsten intet, hvad der ikke mindst har betydning for håndværkeren, der arbejder i højden. Materialet er polyurethan, som foruden at være let også er modstandsdygtigt over for slag og stød. Overfladen er belagt med en tynd folieplast grundet med grovkornet vandbaseret udendørs maling. Opsætning af profilerne sker ganske enkelt ved klæbning, hvorefter de males over med en facademaling.
Også efter mål
Domostyl serien består af forskellige former for profiler til dør- og vinduesrammer, sål-bænke og udhæng samt diverse topbuer, rosetter, slutsten og et stort søjleprogram. Do-mostyl profilerne leveres i længder på to meter, som skæres til og limes op i henhold til opgaven. Som seneste skud på stammen kan J. M. Hedegaard levere specialfremstillede profiler efter måltegning.
Produkterne forhandles over hele landet af førende tømmerhandlere, byggemarkeder og farvehandlere. Ring for nærmeste forhandler. Brochure og nærmere oplysninger fås ved henvendelse på tlf. 45 85 40 66 eller www.jmhedegaard.dk
Billedtekster:
Facade fra Nytorv i Aalborg er renoveret med Domostyl profiler efter foto af den oprinde-lige bygning. Over vinduerne på førstesalen er monteret specialfremstillede profiler og omkring vinduerne en lys ramme. Under vinduerne på hver af de to etager og under tag-udhænget er monteret i alt 100 meter vandret profil.
Facaden som den så ud før renoveringen.
(foto af hjørnesten)
Ønsket om at få husets indgangsparti endnu mere fremhævet blev løst ved hjælp af hjørne-sten, som er limet direkte på facaden. I alt er brugt 80 stk.
Emner
Hus og Have