PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stress-og-ledelse-en-hj%C3%A6lp-til-alle-ledere-3512

Stress og ledelse - En hjælp til alle ledere

Pressemeddelelse december 13, 2006 Uddannelse

Stressekspert Bjarne Toftegård, stifter af firmaet Forebyg Stress ApS og forfatter til bogen "Stress eller ikke stress", har udgivet endnu et hæfte. Denne gang er det om "Stress og ledelse".

87 91913 04 7
Hvordan undgår man som leder at blive stresset? Hvordan er man opmærksom på stress hos medarbejderne? Hvordan tackler man stress hos en medarbejder? Hvordan kan man med sin ledelsesstil reducere stress i ens afdeling eller gruppe? Ja, spørgsmålene er mange, når det drejer sig om stress og ledelse. Forlaget Go'Bog har lige udgivet Bjarne Toftegårds nye hæfte "Stress og ledelse", som giver svarene. Hæftet er på 24 sider, henvender sig til ledere på alle niveauer og kan købes i alle danske boghandler for kr. 39,-. ISBN 87-91913-04-7.

Stressekspert Bjarne Toftegård udtaler: "Et af de vigtigste indsatsområder mod stress i en virksomhed er på ledelsesniveau. En stresset leder kan nemlig stresse en hel afdeling eller gruppe. Desuden er det vigtigt, at lederen lærer at blive opmærksom på stress hos medarbejderne og at gribe ind så tidligt som muligt. Stress, der fanges på et tidligt tidspunkt, er langt lettere at gøre noget ved. Hvis stressen når at udvikle sig til en sygemelding eller en opsigelse, så har det ofte store konsekvenser for både den stressede og firmaet."

Stress reducerer overblikket, effektiviteten og kreativiteten, samt gør, at man begår flere fejl og træffer mere risikable beslutninger. Et af de mest virkningsfulde indsatsområder mod stress i en virksomhed er netop, at lederne er gode til at tackle både egen stress og medarbejdernes stress.

Dette nye hæfte er en praktisk hjælp til ledere. Bjarne Toftegård har tidligere bl.a. arbejdet som projektchef på byggeriet af Øresundsbroen. Han videregiver i hæftet både egne erfaringer, samt de mange erfaringer han har fået i forbindelse med, at han har hjulpet ledere i virksomheder rund om i Danmark.

Bjarne Toftegård har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder og privatpersoner til at forstå, håndtere og forebygge stress. Dette gør han bl.a. gennem foredrag, workshops, lederudvikling, coaching, rådgivning om bl.a. stresspolitik samt uddannelse af stresscoaches. Du kan læse mere på hjemmesiden www.forebygstress.dk  
-----------------------

Mere information.

Hvis du ønsker at vide mere om "Stress og ledelse" så er du velkommen til at kontakte stressekspert Bjarne Toftegård på tlf. 20 70 80 50 eller e-mail [email protected]. Du kan også se mere på hjemmesiden www.forebygstress.dk. Anmeldereksemplarer udsendes gerne ved oplysning om, hvor anmeldelsen bliver publiceret.  

Kontakter


Emner


Uddannelse