Stress af i badet
Pressemeddelelse marts 10, 2005 HelseBåde krop og sjæl bliver medtaget af en lang vinter. Begge dele skal plejes og det behøver ikke koste en formue i dyre afslapningsferier til syden eller spaophold i højfjeldet. En time i fred og ro i selskab mednaturens plejende stoffer kan gøre stor forskel.
Ifølge Stresscoach og daglig leder af Center for Sund Livstil Martin Behrens er det vigtigt, at man giver både krop og hjerne en chance for at stresse af ved at være god mod sig selv. Og især efter en mørk og travlt tid, hvor stressniveauet måske har været højt, kan lidt selvterapi udrette små mirakler. Sluk fjernsynet, sluk telefonen og gå i bad, lyder rådet.Din krop har brug for din hjælp
Selvom mange mennesker har en stresset hverdag, kan man sagtens selv gøre noget og med mærkbare resultater. Vi har i princippet tid nok, men vi bruger den forkert bl.a. foran fjernsynet. Forskning viser at TV-kiggeriet kan stresse, fordi de skiftende billeder og høje lyde aktiverer urgamle instinkter i vores adfærd. Trods TVets hypnotiserende effekt kan hjernen tro at vi skal kæmpe eller flygte!
”Sluk for tvet og lav et varmt karbad med plejende olier og sæber. Tag en time en gang om ugen, hvor du ligger i blød i stearinlysets skær. Kroppen har brug for det, og de fleste vil kunne mærke forskellen”,siger Stresscoach Martin Behrens fra Stresslinien.
Det gælder om at ”tømme hovedet” og lade stilheden og det bløde lys give hovedet ro, mens det varme vand med naturens plejende stoffer fra aromasæber og badeolier plejer kroppen.
”Vi ved, at mange af de naturlige ingredienser fra bl.a. planter har en gavnlig effekt på forskellige processer i kroppen. Ganske ligesom kamille-te virker mod fx forkølelse og øjenbetændelse," fortæller Tina Mikkelsen, der er kvinden bag de lækre aromasæber og badesalte under navnet Pure. Et navn, der netop er valgt ud fra betydningen af de rene ingredienser fra naturen.
Hjælp mod stress begynder i badet
Selvom et ugentligt karbad kan gøre meget for at afhjælpe stress, kan man allerede fra morgenstunden i brusebadet starte en god cirkel.
”Man starter stress hormoner allerede når man står op om morgenen, men det gælder om at udskille dem i mindre grad, så stress ikke bliver negativt. Stress kan godt være positiv men det er en meget individuel balance, der er påvirket af vores arvemasse, opvækst og erfaringer gennem livet. En stresset barndom kan forfølge en hele livet, men man kan altså gøre meget for at gøre hverdagen mindre stresset” siger Martin Behrens fra Stresslinien.
En anden god grund til at tage et karbad med gode aromasæber og olier er påvirkningen af alle sanserne.
”Sanserne kan også gå ind og påvirke evnen til at slappe af, således at et karbad næsten bliver ren terapi. Jeg vil anbefale et ugentlig karbad med aromasæber, olier levende lys og behagelig musik” siger Martin Behrens fra CFSL.
Husk de rigtige sæber og olier
Renheden i sæber og olier er vigtig. Der findes mange produkter, som dufter fantastisk, men som er baseret på kunstig tilsætning i form af parfume. Og derfor har de ikke den samme gavnlige effekt som findes i produkter baseret på naturens aktive stoffer, fortæller Tina Mikkelsen, der bl.a. nævner lavendel, kakao-smør og Green Tea som plejende ingredienser fra naturens hånd.
Pure sæberne forhandles hos de fleste Matas butikker, på apoteker og hos udvalgte gavebutikker i hele Danmark.
Yderligere information om PURE på: www.puresoap.dk
Kontakter
Emner
Helse