PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stort-arrangement-viser-uddannelsesmuligheder-til-unge-med-handicaps-og-psykiske-diagnoser-24779

Stort arrangement viser uddannelsesmuligheder til unge med handicaps og psykiske diagnoser

Pressemeddelelse september 7, 2018 Uddannelse Efterskole Adhd Handicap Autisme Unge Uddannelsesmesse

Skoler, institutioner, organisationer og fagfolk står sammen om at vise specialuddannelsesverdenen frem, når uddannelsesmessen for unge med særlige behov, Specialkompasset, afholdes midt i september

Uumesse1

Der er håb og muligheder! Fremtiden kan se forvirrende ud for unge og deres pårørende, når man ikke kan følge den gængse vej gennem uddannelsesverdenen.

Den forvirring vil uddannelsesmessen Specialkompasset gerne tage skridt for at afhjælpe. Flere end 70 institutioner og skoler samt organisationerne Landsforeningen LEV/KLAPjob, Ligeværd, STU-foreningen Consentio og Ungdomskredsen i Dansk Handicapforbund er samlet for at vise paletten af muligheder.

Samtidig er uddannelsesbegivenheden også et signal om, at specialuddannelsesverdenen står stærkt sammen for at give unge med handicaps og psykiske diagnoser den bedste start på voksenlivet.

”Besparelser rammer alle områder i disse tider,” lyder det fra Jacob Porse. ”Men når man sparer på specialuddannelsesverdenen rammer det nogle unge, der i forvejen kæmper med at få tingene til at hænge sammen. Og det er simpelthen ikke fair. Endelig er det absolut heller ikke en besparelse på den lange bane at undlade at give de her unge en chance for uddannelse og beskæftigelse.”

Konference for fagfolk

Sideløbende med messen afholder Ligeværd en konference primært henvendt til fagfolk med titlen ’Paragraffer og Overgange’. Her kan man bl.a. høre mere om, hvordan man skaber de gode overgange fra skole, til uddannelse og beskæftigelse. Se mere her http://bit.ly/2z7IGE2

Messens besøgende vil kunne høre spændende oplæg fra mennesker, der selv har de relevante udfordringer helt inde på livet. Man kan fx møde den 17-årige blogger Mathilde Lusty Sørensen, fra bloggen Mit liv med angst og autisme.

Specialkompasset åbnes officielt onsdag d. 19/9 kl. 9 af Kristian Hegaard, byrådsmedlem i Fredensborg Kommune og folketingskandidat for de Radikale. Kristian er selv kørestolsbundet grundet et medfødt handicap.

”Specialkompasset bliver kort sagt en manifestation af hele området,” fastslår Jacob Porse.

FAKTA:

Sidste år havde Specialkompasset godt 2500 besøgende fra hele Region Sjælland og Hovedstaden. De talte elever fra specialskoler, folkeskoler og friskoler samt vejledere, sagsbehandlere og pårørende

Messen afholdes i Roskilde Kongrescenter d. 19/9 fra 9-14 og 16-19 og d. 20/9 fra 9-14.

Adgang er gratis

Se udstillerliste, program og yderligere information på specialkompasset.dk og på https://www.facebook.com/Specialkompasset/

For yderligere information kontakt

Kommunikationsansvarlig

Christina Qvistgaard

+ 4593630190

eller [email protected]

Emner


Uddannelse Efterskole Adhd Handicap Autisme Unge Uddannelsesmesse