PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/store-skisportskonkurrencer-og-farverigt-karneval-p%C3%A5-programmet-i-alpernes-rom-26164

Store skisportskonkurrencer og farverigt karneval på programmet I Alpernes Rom

Pressemeddelelse januar 27, 2020 Ski Aostadalen Aosta Karneval La thuile

Valle d'Aosta er kendt for sin romerske historie og sine gastronomiske specialiteter, og med 20 skiområder og en lang række begivenheder er området også en særdeles populær vinterdestination.I de næste måneder kæmpes der på højeste plan i både alpine og nordiske konkurrencer, og så får løjperne også besøg af skiløbere i fantasifulde udklædninger.

Valle d'Aosta, Italiens mindste region, er med sin romerske arv og sine storslående nationalparker er interessant bekendtskab på alle tidspunkter af året.

Og Aosta-dalen bliver ikke mindre attraktiv i dette vinterhalvår, hvor området er ramme om en række store sportsbegivenheder.

Den nye sæson markerer således en tilbagevenden for Aosta-dalen til den internationale scene i Ski World Cup: de allerbedste internationale atleter inden for sporten sætter for første gang siden 2016 hinanden stævne i La Thuile, når der afholdes konkurrencer i henholdsvis Super G og slalom på den berømte Franco Berthod skiløjpe. Ud fra et teknisk synspunkt er Franco Berthod løjpen med sine stejle hældninger og skarpe sving blandt de allermest interessante i verden.

Nogle uger senere sætter verdens bedste langrendsløbere hinanden stævne i og omkring den lille landsby Cogne,  når der fra d. 5.-14 marts afholdes World Cup i langrend med deltagelse af sportens allerstørste navne.

Karneval og gamle ritualer

For mange landsbyer i Aosta-dalen er vintertid også lig med karnevalstid og et tidspunkt på året, hvor stort set alle indbyggere samarbejder og involveres i festlighederne.

Karnevalet i Courmayeur er en fejring af ​​naturens frugtbarhed og inkluderer den fascinerende badoche, en traditionel dans, der har rødder i oldgamle ritualer.

Et andet traditionsrigt karneval er karnevalet i Nus, som i mere end 60 år har fundet sted præcis tre dage før askeonsdag, en dag der indleder den kristne fastetid, som fortrinsvis fejres af katolikker.

Begivenheden henter sin inspiration fra historien om Baronerne i Nus og vedrører historiske begivenheder fra 1300-tallet; "Seigneurs" kommer ned fra det gamle slot, ledsaget af en fakkeltog, fanfarer og et farverigt følge.

I over 90 år er der desuden blevet afholdt en karnevalsfest i Villefranche, den største by i Quart, og den tradition laves der heller ikke om på i år.

For de mindste er der særligt meget gang i gaden under Saint-Vincent-karnevalet, hvor elever fra folkeskolen tager styringen i 11 dage.

I hele denne periode er der en særlig styrke af små ”politimænd", der har ret til at udstede bøder (eller bede om tjenester) fra de voksne, men pengene de tjener, doneres dog udelukkende til velgørenhed.

Heller ikke løjperne er fredet i denne farverige karnevalsperiode. Under det særlige Carnevale bianco på feriestedet Pila ræser skøre og festlige karnevalsfigurer efter hinanden ned ad pisten iklædt traditionelle kostumer.

Kontaktinformation:

Hvis du har brug for yderligere information om Aosta-dalen, så kontakt venligst:

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

E-mail: [email protected]

Telefon: +45 2452 1025

www.target-tourism.dk/aosta-valley

La Thuile World Cup

The P❄rtal of Skiing in Aosta Valley

Om Valle d’Aosta

Valle d’Aosta, Aosta-dalen, er med et areal på omkring 3270 km2 den mindste region i Italien. De ca. 128.000 indbyggere har til gengæld mange højdemeter at boltre sig på. En tredjedel af områdets samlede areal ligger nemlig i over 2600 meters højde. Dalen er formet af gletsjere og omgivet af bjerge: Et smukt område som taget ud af en billedbog, spektakulært placeret midt mellem Europas højeste tinder med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden. Det er også her, at man finder den vilde og upolerede nationalpark Gran Paradiso. Også kulturelt befinder man sig i et fint spændingsfelt mellem italiensk og fransk. Med en udsøgt gastronomi, et arkitektonisk charmerende og pittoresk alpelandskab samt et stort udbud af sportsmuligheder trækker området folk til fra hele verden. Som region byder Aosta-dalen ikke kun på fordelagtige betingelser for bjergbestigere, vandrefolk og skiløbere. Det er også et oplagt rejsemål for folk, der ønsker en mere magelig ferie i smukke omgivelser.http://www.lovevda.it/en

Emner


Ski Aostadalen Aosta Karneval La thuile