PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stor-uddannelsesmesse-for-unge-med-s%C3%A6rlige-behov-i-vejle-26797

Stor uddannelsesmesse for unge med særlige behov i Vejle

Pressemeddelelse august 18, 2021 Special Stu Adhd Autisme Handicap Specialuddannelsesmesse Specialskole

Specialuddannelsesmessen Ud i Fremtiden kommer traditionen tro igen til Vejle i år, onsdag den 1. september. Messen er denne gang rykket over i DGI Husets nye multihal SPEKTRUM og afholdes som sædvanligt i samarbejde med UU Vejle, der også står til rådighed på messens vejledningsstand.

IMG 3372

Ud i Fremtidener med over 50 udstillere den største messe i Jylland, som tilbyder information og vejledning til unge, der grundet fysiske eller psykiske handicaps eller særlige behov ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse.

På Ud i Fremtiden kan du komme til at tale med skoler der tilbyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Specialefterskoler, Ophold- og bosteder, almene uddannelser med særlige forløb, steder, hvor der er dyr, erhvervsskoler for unge med særlige behov, eksperter i fx autisme, Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse (STB) og andre Jobmuligheder som fx Klar til start og KLAPJob.

Vi håber, at messen kan være en øjenåbner for, hvor mange muligheder, der er for unge med særlige behov, og vi håber, at de unge, der kommer på messen, vil være nysgerrige og med åbent sind tage sig tid til at besøge flere uddannelsestilbudsstande, siger Kjeld Petersen, der er leder af UU Vejle.

Kjeld Petersen fortsætter; Hvis du har prøvet at købe en ny telefon, har du sikkert også oplevet, hvor overvældende det kan være med de mange forskellige modeller, der er at vælge mellem. Sådan kan det måske også godt være, når du kommer ind i den store hal i Spektrum i Vejle på messen ’Ud i fremtiden’. For der er masser af uddannelsessteder, der har en stand i hallen.

Ligesom når vi skal have ny telefon, er det også her vigtigt at holde hovedet koldt og undersøge mulighederne. I stedet for bare at vælge det første, du ser, er det en god idé at komme rundt og se så mange stande som muligt. Det vil give dig en fornemmelse for de vidt forskellige muligheder.

Det er altid vigtigt selv at være undersøgende i forhold til uddannelsestilbud, for det giver et godt grundlag for en god dialog med UU-vejlederen. Hvis man nu ikke kan få sit allerhøjeste ønske opfyldt, kan vejlederen være med til at finde et tilbud, der kan noget af det samme, siger Kjeld Petersen.

Forældre kan hjælpe – og messen har åbent mellem kl. 16 og 18

Mange unge, der kommer på messen sammen med deres skole, dukker op om eftermiddagen igen sammen med deres forældre, og det er en rigtig god idé, siger leder af UU Vejle Kjeld Petersen.

Uanset, om det kan lade sig gøre at få forældrene med på messe eller ej, kan de have en vigtig rolle, når det handler om at være med til at finde det rigtige uddannelsestilbud.

Tænk i ressourcer og styrker i stedet for svagheder. Det gør det lettere at være åben for at sede muligheder, der virkelig passer – og ikke bare det, man som forældre selv håber på.

Se mere på udifremtiden.dk

Praktisk information

Familier og andre private er velkomne både i dagtimerne og om eftermiddagen.

Gratis indgang!

Onsdag den 1. september

SPEKTRUM DGI Huset Vejle

Willy Sørensens Plads 7, 7100 Vejle

Åbningstiderne er:

Kl. 09.00 – 15.00

Kl. 16.00 til 18.00 - Elev- og forældreaften

Pressekontakt:

UU Vejle, leder Kjeld Petersen

[email protected]

Tlf. 24 21 94 84

Arrangør Forlaget KSI

Kim Ingwersen

[email protected]

Tlf. 40 45 04 44

Emner


Special Stu Adhd Autisme Handicap Specialuddannelsesmesse Specialskole