PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stor-messe-viser-unge-vej-i-uddannelsesjunglen-22202

Stor messe viser unge vej i uddannelsesjunglen

Pressemeddelelse februar 5, 2016

I næste uge strømmer tusindvis af unge uddannelsessøgende til Bella Center, når Uddannelse Uden Grænser slår dørene op til Danmarks største uddannelsesmesse.

DSC 0040

843 studieretninger! Så mange havde de uddannelsessøgende at vælge imellem, da de i juli måned skulle søge optagelse på drømmestudiet.

”Der er rigtig mange uddannelser at vælge imellem, og det kan være svært at gennemskue, hvad forskellene egentlig er på de forskellige studieretninger”, siger Kim Ingwersen, der er arrangør for Uddannelse Uden Grænser.

Han håber derfor, at messen vil være et skub i den rigtige retning for unge, der til sommer skal beslutte, hvilken retning de vil gå efter gymnasiet, og for dem der har udskudt deres uddannelsesvalg i nogle år.

”Mit håb er, at messen vil være med til at udvide de unges horisont og måske endda inspirere dem til veje, de ikke umiddelbart havde overvejet”, siger arrangøren, der forventer op mod 12.000 besøgende fordelt på de to messedage i København.

Astronaut besøger messen

Uddannelse Uden Grænser afholdes sideløbende med Studie- og Karrieredag, hvor kommende studerende og andre interesserede kan melde sig til et omfangsrigt oplægsprogram. På programmet er blandt andet et bredt spektrum af videregående uddannelser og erhvervspersoner fx repræsentanter for LEGO Koncernen og Nordea. Messen byder også på et oplæg fra Danmarks første astronaut som besøger messen fra 13-15 på førstedagen og fra 11-13 på andendagen. Besøget fra Andreas Mogensen er arrangeret i samarbejde med ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Desuden deltager en lang række udenlandske universiteter, erhvervsuddannelser, højskoler, faglige organisationer og virksomheder på messen.

”Der er noget for enhver smag, og det er en god mulighed for at tale med levende mennesker om alt det, man ikke kan læse på internettet eller i institutionernes informationsbrochurer”, uddyber Kim Ingwersen, der glæder sig til at åbne dørene til Uddannelse Uden Grænser i København i næste uge.

Messen er åben tirsdag den 9.februar og onsdag den 10. januar kl. 8-16. Der er gratis indgang for alle besøgende.

Uddannelse Uden Grænser har allerede besøgt Odense, Århus, Aalborg og Herning.

Praktiske oplysninger:

Uddannelse Uden Grænser 2016

Bella Center, Center Boulevard, København S

Tirsdag d. 9. februar 08.00-16.00

Onsdag d. 10. februar 08.00-16.00

www.uug.dk

www.studieogkarrieredag.dk

https://www.facebook.com/uug.dk

Yderligere oplysninger:

Christina Qvistgaard, tlf. 5627 6444 eller 21494860

[email protected]

 

Kontakter






Zip og hent alle filer