PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stor-koncern-opk%C3%B8ber-roskilde-virksomhed-27806

Stor koncern opkøber Roskilde-virksomhed

Pressemeddelelse januar 7, 2026 Arbejdsmiljø Sikring Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljørådgivning

Opkøbet styrker arbejdsmiljørådgivning, arbejdsmiljøuddannelse og compliance gennem en samlet sikkerhedsplatform

Presto og Arbejdsmiljøgruppen
Fra venstre mod højre: Anders Kjærsgaard, Mark Nielsson, Tine Bang Ploug og Poul Bang Nielsen i forbindelse med, at Arbejdsmiljøgruppen er blevet en del af Presto Group.

Presto Denmark, en del af Presto Group (“Presto”), Europas førende leverandør af brandsikring, førstehjælp og sikkerhedstræning, annoncerer i dag opkøbet af Arbejdsmiljøgruppen ApS, en dansk specialistvirksomhed inden for arbejdsmiljøuddannelse og lovpligtig sikkerhedstræning.

Opkøbet er et vigtigt skridt i Prestos ambition om at tilbyde en komplet platform for sikkerhed, træning og compliance og styrker koncernens samlede kompetencer inden for arbejdsmiljø, forebyggelse og kompetenceudvikling i Danmark.

Om Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljøgruppen blev grundlagt i 2018 og har på kort tid opbygget en stærk position som en anerkendt leverandør af certificeret arbejdsmiljøuddannelse. Virksomheden er specialiseret inden for arbejdsmiljøuddannelse og lovpligtig sikkerhedstræning, har base i Roskilde og gennemfører undervisning i hele Danmark via et netværk af erfarne og dygtige undervisere.

Stifterne Poul Bang Nielsen og Tine Bang Ploug fortsætter i spidsen for Arbejdsmiljøgruppen efter opkøbet. Med et stærkt fokus på kvalitet, compliance og praktisk anvendelighed hjælper Arbejdsmiljøgruppen virksomheder med at omsætte regulatoriske krav til konkrete og værdiskabende arbejdsmiljøtiltag i den daglige drift. Virksomheden er ejet af Poul Bang Nielsen og Tine Bang Ploug, som begge fortsætter i spidsen for Arbejdsmiljøgruppen efter opkøbet. Med fokus på kvalitet, compliance og praksisnær undervisning hjælper Arbejdsmiljøgruppen virksomheder med at omsætte lovkrav til konkret og værdiskabende arbejdsmiljøpraksis i hverdagen.

“Opkøbet af Arbejdsmiljøgruppen er et naturligt skridt i Prestos vækststrategi. Vi ønsker ikke blot at levere produkter, men at være en komplet sikkerhedspartner for vores kunder. Med Arbejdsmiljøgruppen ombord styrker vi vores træningsområde markant. Det har været afgørende for os at tage Tine, Poul og deres medarbejdere med videre på rejsen. Deres dybe faglighed og mangeårige erfaring sikrer, at vi fra dag ét kan levere rådgivning på det meget høje niveau, som vores kunder forventer,” siger Mark Nilsson, Country Manager, Presto Denmark.

Anders Kjærsgaard, Head of M&A, Presto Denmark, tilføjer:

“Vi har oplevet et meget stort overlap i kundebasen, og for os er det afgørende løbende at udbygge vores kursus- og uddannelsesområde med specialister og dyb faglig viden. Med Arbejdsmiljøgruppen styrker vi vores kompetencer markant og kommer et vigtigt skridt tættere på ambitionen om at være Danmarks førende full-service-udbyder inden for kurser, sikkerhed, brand og førstehjælp. Compliance og uddannelse er strategiske fokusområder for os, fordi virksomheder i stigende grad har behov for at kunne dokumentere viden og kompetencer over for både kunder og medarbejdere.”

“I mere end 15 år har vi arbejdet inden for området, og med Arbejdsmiljøgruppen siden 2018 har vi leveret arbejdsmiljøuddannelse og rådgivning. Vi har sat en ære i at kende vores kunder og støtte dem dér, hvor de er. Med Presto får vi nu mulighed for at tilbyde helhedsløsninger, der rækker ud over traditionel sikkerhed. Sammen kan vi levere moderne og innovative løsninger, som ikke blot beskytter, men også inspirerer virksomheder til at arbejde smartere og blive mere robuste i en foranderlig verden. Partnerskabet giver os adgang til et stærkere netværk og bredere kompetencer, hvilket i sidste ende kommer vores kunder til gode,” siger Poul Bang Nielsen og Tine Bang Ploug, stiftere af Arbejdsmiljøgruppen.

For mere information:

Mark Nilsson, Country Manager, Presto Denmark E-mail: [email protected]
Telefon: +45 29858686

Anders Kjærsgaard, Head of M&A, Presto Denmark E-mail: [email protected]
Telefon: +45 51883566

Poul Bang Nielsen, CEO, Arbejdsmiljøgruppen ApS E-mail: [email protected]
Telefon: +45 40206628


Om Presto Group

Presto er Europas førende aktør med et omfattende udbud inden for brandsikring, førstehjælp og sikkerhedstræning. Presto blev grundlagt i 1959 i Katrineholm, Sverige, og har siden udviklet sig til en koncern med en omsætning på 3,5 mia. SEK og 2.200 medarbejdere fordelt på 135 lokationer. Virksomheden betjener mere end 145.000 kunder i hele Europa og leverer komplette sikkerhedsløsninger, der beskytter virksomheder og redder liv. Det danske hovedkontor ligger i Søborg, herudover er der kontorer i Horsens, Kalundborg, Fredericia og Frederiksværk.

Læs mere på: http://www.presto.dk

Om Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljøgruppen blev grundlagt i 2018 og har hurtigt opbygget en stærk position som en anerkendt leverandør af certificeret arbejdsmiljøuddannelse. Virksomheden har base i Roskilde og gennemfører undervisning i hele Danmark via et netværk af erfarne og dygtige undervisere. Læs mere på: https://arbejdsmiljoegruppen.dk/

Kontakter


Tine Bang Ploug

Head of Business & Organizational Development
Arbejdsmiljøgruppen
tbn@a********************** Vis...
+4548****** Vis...

Emner


Arbejdsmiljø Sikring Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljørådgivning


Presto og Arbejdsmiljøgruppen
Fra venstre mod højre: Anders Kjærsgaard, Mark Nielsson, Tine Bang Ploug og Poul Bang Nielsen i forbindelse med, at Arbejdsmiljøgruppen er blevet en del af Presto Group.
Hent | 5,62 MB | 4284 x 5712 | .jpeg

IMG 6535
Hent | 5,98 MB | 4284 x 5712 | .jpeg

IMG 6493
Hent | 5,72 MB | 4284 x 5712 | .jpeg

Zip og hent alle filer