PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stop-st%C3%B8j-startskud-til-europ%C3%A6isk-kampagne-1266

Stop støj – startskud til europæisk kampagne

Pressemeddelelse april 20, 2005 Natur

Den europæiske arbejdsmiljøuge i 2005 drejer sig om støj. Virksomheder der med succes har løst et støjproblem kan allerede nu melde sig til konkurrencen om god praksis. Ved den nationale konkurrence udpeges en vindervirksomhed, der herefter deltager i den samlede europæiske konkurrence.

Den europæiske arbejdsmiljøuge er et initiativ, der skal forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladser i Europa. 30 lande deltager i arbejdsmiljøugen, der som tema i 2005 har støj på arbejdet. Arbejdsmiljøugen gennemføres i uge 43 fra den 17. til den 21. oktober 2005, under det fælles slogan "Stop that noise", der på dansk er blevet til "Stop støj ". Arbejdsmiljøugen arrangeres af  Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og støttes af Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.


God praksis konkurrence
Virksomheder, organisationer eller rådgivere kan deltage i konkurrencen, og der kan ansøges frem til den 20. maj.

Eksemplerne på god praksis er løsninger, som er gennemført for at forebygge de arbejdmiljørisici, arbejdstagere er udsat for i forbindelse med støj på arbejdpladsen. Alle bidrag skal omfatte eksempler på god ledelse og være fokuseret på effektiv forebyggelse af de risici, arbejdstagere er udsat for.

Eksemplerne kan indsendes af enkeltstående virksomheder eller formidlende organisationer, inklusive handelskamre, handels- og erhvervsorganisationer og fagforeninger.

- Vi er især interesserede i eksempler fra virksomheder, der har gjort en indsats for at dæmpe eller fjerne støjen, siger projektleder i Arbejdstilsynet og støjekspert Jan Gybel.  - Støj er et problem på mange områder lige fra støberier, byggepladser til  undervisning, kontorarbejdspladser og døgninstitutioner. Derfor håber jeg på, at vi får mange eksempler, der kan give inspiration til at gå i gang med at forebygge skadelig og generende støj i forskellige brancher.

Iflg. Arbejdsmiljøagenturet er hver tredje arbejdstager i Europa udsat for et potentielt farligt støjbelastning i en fjerdedel af deres arbejdstid. Og støjen rammer bredt ikke kun de ansatte i industrien.


Flere oplysninger
Til den europæiske kampagne er der udgivet en række kampagnematerialer. Materialerne findes på dansk på en særlig hjemmeside, http://www.at.dk/sw7885.asp, hvor der desuden løbende vil være en oversigt over ugens aktiviteter og links til en række brancherettede materialer om støj.

Man kan også finde materialerne på Arbejdsmiløagenturets særlige websted for Den europæiske arbejdsmiljøuge 2005.  


Kontaktperson

Jan Gybel Jensen, direkte telefon 72 20 87 60. E-post: [email protected]



Kontakter


Emner


Natur