PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stm-k%C3%B8ber-gr%C3%B8n-str%C3%B8m-hos-langelands-elforsyning-23979

STM køber grøn strøm hos Langelands Elforsyning

Pressemeddelelse oktober 5, 2017 Energi Grønstrøm

STM Vinduer A/S er storleverandør af kvalitetsprodukter, der sparer på varmen og energien i private hjem, kontorer og virksomheder. Både herhjemme og i udlandet.

1296 stm

- Vi bruger rigtig meget strøm til produktionen af vinduer og døre. Det forpligter os til selv at have fokus på energirigtige løsninger her i fabrikken på Langeland, og derfor har STM Vinduer underskrevet en aftale om køb af grøn strøm med Langelands Elforsyning, oplyser administrerende direktør Finn Methmann.

Beviset for den grønne energiaftale er et certifikat med et billede af den store vindmølle ved Lejbølle, som Fonden Langelands Elforsyning ejer. Årlig produktion: 10 millioner kWh.

Det svarer til 13 procent af det samlede elforbrug på Langeland. Elektricitet produceret af en vindmølle forurener ikke miljøet, og det er netop meningen med det hele.

- Vi er meget glade for, at STM Vinduer går foran, når det gælder køb af grøn strøm, der er produceret med hensyntagen til miljøet. Det kunne inspirere andre til at gøre det samme, siger direktør Kim Henning Hansen, Langelands Elforsyning.

Ifølge Finn Methmann har det ud over en oprigtig omtanke for miljøet også ”signalværdi" at kunne markedsføre sig som en grøn virksomhed.

- Vi får et certifikat, der beviser, at vi i vores energiforbrug tager hensyn til miljøet, og det vil vi naturligvis også bruge i vores markedsføring, forklarer han.

Kontakter


Emner


Energi Grønstrøm