PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stjerneskuespiller-fortolker-campari-11235

Stjerneskuespiller fortolker Campari

Pressemeddelelse oktober 22, 2010 Kultur

Ligestilling med rød passion. Den karismatiske stjerneskuespiller Benicio del Toro bliver som den første mand nogensinde Camparis ansigt udadtil i 2011.

Campari – Italiens rubinrøde signaturdrik - har siden grundlæggelsen for 150 år siden været kendt for sin tætte tilknytning til kunsten. Efter årtier med plakatkunst i fokus, introducerede Campari for 12 år siden den årlige kunstkalender som en hyldest til kunstnerisk talent, passion og forførelse, og lige siden har tidens mest toneangivende fotografer hvert år fortolket Campari ved at portrættere nogle af verdens smukkeste kvinder, heriblandt skuespillerne Salmay Hayek, Eva Mendes og Jessica Alba. Den årlige kunstkalender udgives i et begrænset oplag på 9.999 eksemplarer og er et samlerobjekt verden over.

I anledning af 150-års jubilæet bryder Campari med en årelang tradition. I 2011-kalenderen, The Red Affair, bliver en af vor tids mest populære stjerner, skuespilleren Benicio del Toro, således den første mand, som nogensinde har lagt krop og ansigt til en kunstserie fra Campari. Det sker i mesterfotografen Michel Comtes instruktion og fortolkning, og ikke overraskende har Comte valgt et dramatisk tema fyldt med intense personligheder og smukke kvinder, som skal reddes af den karismatiske Del Toro.

Puerto Rico-fødte Benicio del Toro er blandt andet kendt for sin rolle i filmen ’Traffic’, der skaffede ham flere internationale priser, heriblandt en Oscar, for rollen som Freddy Fenster i ’The Usual Suspects’ samt for sin medvirken i Susanne Biers film fra 2007, ’Things we lost in the fire’. 

150 års tilknytning til kunsten

Campari har lige fra grundlæggelsen for 150 år siden haft tæt tilknytning til kunstverdenen. Davide Caspari, som var søn af Camparis grundlægger, Gaspare Campari, havde stor interesse for kultur og kunst. Han oparbejdede igennem hele sit voksne liv en betydelig kunstsamling og støttede en række af tidens mest kendte kunstnere, som han desuden brugte i markedsføringen af Campari. Campari har lige siden fastholdt sin tilknytning til kunsten. For 12 år siden inddrog Campari for første gang fotokunsten i sit repertoire og har siden udgivet en årlig kunstkalender, hvor toneangivende fotografer fortolker Camparis sjæl ved at portrættere nogle af tidens smukkeste og mest berømte personligheder.

Note til redaktionen:

Høj-opløselige fotos fra alle 12 måneder fra Camparis 2011-kalender med Benicio del Toro samt uofficielle off-stage fotos kan downloades direkte fra http://www.camparigroup.com/en/press_media/image_gallery/campari_calendar_2011_download.jsp

Fotos fra tidligere års Campari-kalendere samt yderligere information:  http://www.camparigroup.com/en/press_media/calendar/calendar.jsp

Emner


Kultur