Stjerne-oplevelser med udvidelse af HAVsuites ferieboliger
Pressemeddelelse april 30, 2025 Getaway Ferie Luksusferiested Feriested Resort Overnatning Overnatningsform Ferie i danmark FerieboligNaturoplevelser i forbindelse med ferien er mere og mere populære. Således også når det gælder himmelrummet. Et kik direkte op i den sorte nattehimmel til de forskellige stjernebilleder på et sted langt væk fra byens lys, mens du ligger i dobbeltsengen er et nyt fænomen. Det kan opleves hos HAVsuites ferieboliger ved Hølken Strand syd for Aarhus.
Fænomenet benævnes også som Dark Sky. Det handler om at finde de områder i Danmark, hvor der er mest mørkt om natten. Det er der hos HAVsuites. ”Vi har etableret store ovenlysvinduer lige over dobbeltsengene i vores nyeste ferieboliger. Dermed kan vores gæster ligge i dobbeltsengen og se stjernehimlen. På en skyfri nat kan man se omkring 5.000 stjerner med det blotte øje og de fleste af solsystemets planeter. Gennem håndkikkerten, der findes i alle HAVsuites, stiger antallet af synlige stjerner til 100.000, og man vil også kunne se fjerne stjernetåger, asteroider og andre planeters måner”, forklarer Carsten Andersen, der sammen med sin familie driver stedet.
De nye ferieboliger har naturligt nok får navne efter nogle af de mest kendte stjernebilleder: Orion, Karlsvognen og Pegasus og Cassiopeia
En overraskende succes
HAVsuites har eksisteret i mere end 3 år og har fra starten været en overraskende succes i forhold til antallet af gæster. ”Vi har oplevet en fantastisk efterspørgsel på vores ferieboliger. Vi tilbyder sådan set kun nogle lækre, velindrettede ferieboliger, der ligger langt fra det meste, men med direkte havudsigt og ca. 25 meter til vandet. Her er fred og ro, og det er netop det, vores gæster efterspørger”, siger Carsten Andersen, der har mange gæster, som gennem de sidste 3 år har besøgt stedet op til både 4 og 5 gange.
Godt for parforholdet
I løbet af de seneste måneder er antallet af ferieboliger øget med 4 nye. Alle er forsynet med mulighed for at se stjernehimlen fra dobbeltsengen om natten. Den succes, som stedet har oplevet, er overraskende for Carsten Andersen, der siger: ”Vi ligger her ved Hølken Strand. Her en ualmindeligt fredeligt. Ingen støj, ikke mange mennesker, men omgivelserne appellerer til stilhed og ro. Vores gæster nyder de fredelige omgivelser med en gåtur langs stranden. Og de holder af at ligge i den udendørs spa med et glas bobler, hvorfra de kan nyde udsigten til havet og til Samsø og Tunø. Det er afslapning typisk kun for to, hvor gæsterne får lejlighed til uforstyrret at pleje parforholdet”.
Med udvidelse af de nye ferieboliger omfatter stedet 10 boliger, hvoraf de nyeste er udstyret med Dark Sky fænomenet. For gæsterne i de øvrige ferieboliger kan de blot bevæge sig ud på terrassen og derfra betragte nattehimlen med alle stjernebillederne.
Billedtekst
Carsten Andersen, der sammen med sin familie ejer og driver HAVsuites ferieboliger ved Hølken Strand syd for Aarhus, viser hvordan gæsterne fremover kan nyde udsigten til stjernehimlen fra deres dobbeltseng – et nyere fænomen kaldet Dark Sky.
Havudsigten er helt sin egen fra stuen i HAVsuites. Her kan gæsterne nyde den rolige og afslappede stemning med udsigt til Samsø og Tunø ca. 50 meter fra strandkanten ved Kattegat.
Kontakter
Emner
Getaway Ferie Luksusferiested Feriested Resort Overnatning Overnatningsform Ferie i danmark Feriebolig