Stjæl fra dine venner i december med god samvittighed!
Pressemeddelelse december 1, 2011 LivsstilI Do Move gør det nu lidt sjovere at dyrke motion i december ved at kombinere julefrokostens traditionelle pakkeleg med deres online motionsverden.
Som noget helt nyt i december måned har folkene bag det nye danske motionsfælleskab, I Do Move, lavet en gimmick, der med garanti bringer minder frem hos de fleste: den gode gamle pakkeleg, hvor man stjæler gaver fra hinanden indtil en alarm lyder, tiden er gået og pakkens nuværende ejermand vinder pakken. På www.idomove.dk virker det på den måde, at man ved at gennemføre udvalgte motionsudfordringer - fx forbrænde 100 kalorier - stjæler præmier fra andre motionister. Der er et maksimum på 30 dages løbetid på hver af præmierne, og det er skjult for brugerne, hvornår den enkelte præmie udtrækkes. På den måde kan præmien altså nå at skifte hænder mange gange undervejs, inden gongongen lyder. Den motionist der senest har gennemført udfordringen vinder præmien nøjagtig som i den traditionelle pakkeleg.
Stifterne af I Do Move, Martin Suhr Madsen og Peter Haarmark, har som mål at hjælpe flere danskere til et aktivt liv, hvor motion bliver en fast del af hverdagen. Spørger man dem om, hvordan de kom på ideen til en online pakkeleg er svaret, at ”det handler i høj grad om at drage paralleller fra koncepter og ting, der er populære i vores fysiske hverdag og præsentere dem på en simpel og brugervenlig måde. Da vi nærmede os december, faldt vi i snak om, hvordan vi gentagne gange havde oplevet, at alle typer mennesker kom op i det røde felt over at stjæle gaver fra hinanden. Vi tænkte, at det også kunne virke i en online verden og efter at have testet det i to dage, kan vi se, at brugerne har taget rigtig godt imod det”.
Danskerne har i nogle måneder kunne benytte I Do Move til at give deres motion en vitaminindsprøjtning. På www.idomove.dk kan brugerne gennemføre mere end 300 motionsudfordringer og kommunikere med hinanden, som man kender det fra Facebook. En af hovedfunktionerne er et point/belønningssystem, hvor alle former for motion belønnes med motionspoint. Point kan herefter bruges til at motivere venner til at dyrke mere motion, til interne vennedyster eller til at vinde præmier.
Siden lanceringen i Danmark har har der været en markant vækst i antallet af brugere og aktivitet på sitet. Direktør, Martin Suhr Madsen, mener, at forklaringen på sucessen skyldes I Do Moves tilgang til motivation: ” Vi har fra starten ønsket, at I Do Move skulle kunne bruges af alle uanset alder, køn og fysisk form. Vi vil meget gerne hjælpe inaktive personer i træningstøjet og samtidig holde motivationen høj hos de, der allerede er i gang. Hos os tjener alle derfor point på lige fod så længe pulsen kommer op, eller man bevæger sig ved at tage skridt. Vores overordnede filosofi er, at et motiverende skulderklap har bedre effekt end skræmmekampagner. Jeg tror det er hovedårsagen til, at vores brugere er glade for vores site og deler det med deres venner og bekendte.”
I Do Move sitet taler pt. sammen med de fleste af Garmins produkter samt Android telefoner, hvor der er indbygget skridttæller. Har man en Android telefon, kan man også bruge Polars Bluetooth pulsbælte. Der arbejdes også på at lave en app til iPhone, og det er gratis at oprette en profil.
Emner
Livsstil