STIHL lancerer nu en ny serie eldrevne hækkeklippere!
Pressemeddelelse juni 4, 2008 Hus og HaveHSE 61 EN NYHED SOM ALLEREDE ER BEDST I TEST!
STIHL er førende specialist på motorredskaber og producent af verdens mest købte motorsavsmærke. I linje med vores konsekvente miljøsatsning lancerer vi nu, en serie eldrevne hækkeklippere, hvor HSE 61 allerede får højeste point i test lavet af en af Danmarks førende blade, indenfor ”gør det selv” branchen.
STIHL HSE 61 er en topmoderne eldreven hækkeklipper til villahaven, med mange komfortdetaljer, og er desuden en utrolig stærk maskine. Samtidig er det en utrolig støjsvag hækkeklipper, som tager hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet.
Bedst i test
Allerede inden HSE 61 kom på markedet er den blevet testet af bladet ”Gør det selv” i nr. 08.2008 og fik højeste score. Under udviklingsarbejdet er der lagt stor vægt på brugeren, effektiviteten og miljøet. En utrolig skarp dobbelttandet kniv som klipper lige godt i alle vinkler, gør arbejdet nemt og hurtigt. Det justerbare håndtag (5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort og lang rækkevidde. Maskinen er udrustet med en indbygget kabeltrækaflastning, som gør at kablet er sikret og unødige afbrud i arbejdet undgås. Knivlængden er på 50 cm.
El eller benzin
En elektrisk hækkeklipper er et lige så godt valg som en benzindreven maskine til villahaven, og oftest endda bedre med tanke på den støjsvage elmotor. Brugeren undgår desuden den ubehagelige udstødningsrøg. Fordelen ved elhækkeklipperen er at i villahaven er man typisk i nærheden af en stikkontakt, og normalt er hækkene heller ikke så grove, som de er i parker og i større haveanlæg. STIHL har satset på en ny serie eldrevne hækkeklippere for at give vores kunder et alternativ, samt et kvalitetsprodukt inden for haveredskaber som har lang levetid. STIHL lancerer i alt 6 nye eldrevne hækkeklippere.
Tekniske data HSE 61:
- Spænding: 230 V
- Effekt: 500 W
- Vægt: 3,9 kg
- Kniv: 50 cm
Emner
Hus og Have