PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stellini-kaffe-trodser-corona-og-opruster-kraftigt-i-yderligere-v%C3%A6kst-26785

Stellini Kaffe trodser Corona og opruster kraftigt i yderligere vækst

Pressemeddelelse juli 28, 2021 Stellini Kaffe Kaffebranchen Stærkt samarbejde

Branche veteran foretager aktiv investering og tiltræder som Adm. Direktør. Massiv oprustning på service og support fortsætter

Det stærke samarbejde
Thomas Polano (tv) og Bo Skyggelund fra Stellini Kaffe.

For at styrke organisationen og yderligere accelerere væksten i årene fremad, tiltræder Thomas Polano pr. 1/8 som Adm. Dir. og Partner i Stellini Kaffe og vender således retur til branchen efter en international lederstilling i det globale IT Research og Advisory firma Gartner.

Bo Skyggelund (Ejer og Direktør udtaler)

”Med en eksplosiv vækst de seneste år, nåede jeg til en erkendelse af, at der skal flere dygtige hænder til at bære Stellini Kaffe videre på den næste del af vores rejse. Afhængigheden af enkeltpersoner var for stor og med udvidelsen af organisationen med en ny servicechef og administrationsleder parret med ansættelsen af yderligere fem udekørende serviceteknikere i 2020, flyttede jeg mig for langt væk fra de kunder og muligheder, der er nerven og hjertet i Stellini Kaffe. Thomas har tidligere haft succes som både stifter, ejer og Adm. Direktør af Mokka Kompagniet og ABC Mokka (Nu Miko Coffee) og jeg føler, at vi med ham ombord har fået det bedste match til den videre rejse og den ambition, jeg har haft med Stellini de seneste 10+ år. Vi oplever den største vækst i et Corona år, og det beviser for mig, at det er nu, der skal satses større samtidig med, at vi fastholder og øger den høje kvalitet og service, som er vores fundament. Jeg glæder mig til den videre rejse sammen med Thomas og Stellini teamet”

Thomas Polano (Partner og Adm. Direktør udtaler)

Jeg var ikke et sekund i tvivl, da muligheden for at blive en del af Stellini opstod sammen med Bo. Basen i den gode kaffeoplevelser er for mig alt, hvad Stellini Kaffe repræsenterer og har bygget op i de seneste 20+ år. Jeg glæder mig til sammen med teamet at arbejde endnu dybere i det” vugge til grav” ansvar, vi tager sammen med vores kunder for at kunne servere den på alle områder ultimative kop friske kaffe. Jeg forventer over de næste år, at vi fortsat vil investere og skabe nye arbejdspladser for at tilsikre vores ambitioner bliver indfriet, om at mange flere kunder bliver en del af og ambassadører for Stellinis unikke kaffeunivers.”

Om Stellini Kaffe

I 1999 blev Stellini Kaffe stiftet som et af de allerførste firmaer i Danmark med en klar vision og målsætning om at bringe den italienske Café kultur med friskristede bønner og mælkedrikke ind i de danske virksomheder, der så kaffe som et prisvenligt stærkt personalegode og kulturskaber.

I de seneste 22 år har Stellini Kaffe kontinuerligt investeret og udbygget deres position som en af markedets absolut førende og mest succesfulde mikroristerier i Danmark.

Som en af branchens måske bedst bevarede hemmelighed serverer Stellini Kaffe over 18 millioner kopper kaffe årligt, og servicerer over 1.500 fuld- og semiautomatiske espressomaskiner fra deres lokation på Sjælland og nyligt åbnede Jyllands kontor.

På mikroristeriet i Taastrup ristes der over 100 tons kvalitetskaffe årligt. Samtidig kører vi landsdækkende service med 11 udekørende teknikere for såvel store og små virksomheder som HORECA kunder, der ønsker det ypperste indenfor friskristet kaffe og driftssikre, vedligeholdelsesvenlige fuld- og semiautomatiske espressomaskiner fra blandt andet den Schweiziske top-producent Schaerer, som man har haft eget agentur og strategisk samarbejde med i Danmark i over 20 år.

For yderligere kommentarer kan Bo Skyggelund og Thomas Polano kontaktes på hhv. 23951311 og 20105252

Kontakter


Emner


Stellini Kaffe Kaffebranchen Stærkt samarbejde