PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/steen-hildebrandt-udvikler-egen-mini-mba-uddannelse-22548

Steen Hildebrandt udvikler egen Mini MBA-uddannelse

Pressemeddelelse maj 4, 2016 MiniMBA Ledelse kursus Mini MBA Lederuddannelse Leder uddannelse Ledelse uddannelse Mini-mba

Den 10. maj 2016 går professor i ledelse Steen Hildebrandt i luften med en ny Mini MBA-uddannelse, der tager kampen op med lignende danske uddannelser. Lederuddannelsen er udviklet i samarbejde med den private kursusvirksomhed Aros Business Academy og repræsenterer en fagligt stærk og gennemsigtig profil.

Fra den 10. maj 2016 er der en ny Mini MBA på markedet for lederuddannelser. Bag AROS Mini MBA står ledelsesekspert og professor Steen Hildebrandt og kursusvirksomheden Aros Business Academy.

”Det har længe været min opfattelse, at Danmark har behov for en fagligt seriøs Mini MBA-uddannelse. Og det er jeg sikkert ikke den eneste, der mener. Det er blevet for nemt at slå en uddannelse op og bryste sig af, at den er på MBA-niveau – uden at ville informere om, hvad pensum er, og hvem der underviser på den. Og det er netop en sådan uddannelse, Aros Business Academy og jeg i samarbejde har udviklet.”

Mini MBA’ens undervisere er universitetsfolk, anerkendte ledelsesrådgivere og profilerede ledere fra erhvervslivet.

Tager afsæt i de klassiske MBA-discipliner, men går også ud over dem

AROS Mini MBA er målrettet private og offentlige ledere og mellemledere, der gerne vil udfordre deres kompetencer inden for ledelse. Det er en uddannelse, hvor man arbejder inden for de klassiske MBA-discipliner såsom organisationsteori, ledelsesteori, personaleforhold, forandringstænkning og  organisatorisk læring.

”Men det er ikke udelukkende en uddannelse, hvor man får lov til at snuse til de klassiske MBA-fag. Der arbejdes også med helt aktuelle emner som disruption, bæredygtighed og resiliens – og vi behandler den moderne arbejdsplads’ situation i en globaliseret verden,” fortæller Steen Hildebrandt.

Det handler ikke om et flot diplom

For Steen Hildebrandt er det vigtigt at understrege, at Mini MBA’en ikke bare giver lederne en titel og et flot diplom.

”Det er min erfaring, at ledelsesvilkårene ændrer sig meget hurtigt for tiden. De mange dygtige danske ledere har derfor brug for løbende sparring, inspiration, viden og værktøjer. Og det er det, vi gerne vil give med AROS Mini MBA.”

Steen Hildebrandt har udviklet MBA-uddannelser
Steen Hildebrandt har gennem fem årtier arbejdet med lederuddannelse og ledelsesforskning. Han har været professor i ledelse ved Aarhus School of Business and Sciences og er adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Og han har i sit arbejde udviklet MBA-uddannelser og har undervist på MBA-uddannelser i hele Skandinavien. Han har desuden skrevet mere end 20 bøger om ledelse.

Kontakter


Emner


MiniMBA Ledelse kursus Mini MBA Lederuddannelse Leder uddannelse Ledelse uddannelse Mini-mba