PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/staycation-er-det-nye-sort-23738

Staycation er det nye sort

Pressemeddelelse juni 19, 2017 Super Dæk Service Sommerferie

Danmark vinder større og større popularitet som rejsemål, men det er ikke længere kun tyske sommerhusgæster og vildfarne japanere på mellemlanding, der udforsker vores lille land i sommermånederne. Flere og flere danskere vælger nemlig at holde sommerferie under hjemlige himmelstrøg: begrebet kaldes staycation og går i al sin enkelthed ud på at være turist i eget land.

Manu schwendener 41077

Staycation er det overskuelige alternativ til den klassiske kør selv-ferie, hvor man stadig nyder godt af friheden ved at være sin egen rejseleder, men hvor rammerne er langt mere overskuelige, end hvis destinationen ligger 18 timers kørsel væk. En af de danskere, der har taget begrebet til sig, er bloggeren Allan Thullesen:“Friheden og det hyggelige ved at samle hele familien i bilen og bare køre afsted tiltaler mig enormt meget. Men at køre til Sydfrankrig eller Italien er jo ikke ligefrem nogen sviptur, og så kan hyggen altså hurtigt fordufte, når der sidder fire trætte børn på bagsædet.”

Bliv hjemme og oplev mere

I år har Allan og familien valgt at udforske sommer-Danmark og har derfor planlagt et antal staycations af varierende længde, hvor hidtil ukendte kroge af landet skal opdages.“Det er egentlig lidt misforstået, det der med at man absolut skal rejse udenlands for at opleve noget nyt. Selvom Danmark er et lille land, er der stadig masser af nye opdagelser, der venter, eller hyggelige små byer, man ikke anede eksisterede. Og det gode ved at tage afsted på bilferie i Danmark er, at køreturen aldrig er så lang, at man når at miste tålmodigheden på vejen.”

Og netop Danmarks anskuelige størrelse gør vores lille kongerige oplagt som destination på en staycation: f.eks. er der aldrig mere end 50 kilometer til nærmeste kyst, uanset hvor i landet man befinder sig, så skulle man få spontan lyst til en strandtur, mens man er på farten, er køreturen stadig af en rimelig karakter.

Tjek aircon inden afgang

Selvom transporttiden på en staycation er af en overskuelig længde, stiller rejseformen alligevel nogle krav til bilens beskaffenhed. For uanset om destinationen hedder Skagen eller Sydfrankrig, vil en køretur i sommertemperaturer altid kræve en vis indsats fra bilens aircondition. Så er denne ikke blevet tjekket for nyligt, vil en forestående staycation være en god anledning, så man er sikker på ikke at gå kold - eller rettere varm - i sommerheden. Det anbefales, at klimaanlæg og aircondition tjekkes en gang årligt, og gerne inden temperaturerne for alvor stikker af.

Netop nu løber der hos dæk- og autoværkstedskæden Super Dæk Service en sommerkampagne, hvor der tilbydes 50 % rabat på aircon-service ved booking af et af deres tre serviceeftersyn. Så inden kursen sættes mod de danske sommer-attraktioner, kan man med fordel svinge ind forbi et af kædens mere end 60 værksteder. Her er der også hjælp at hente, hvis bilen skulle trænge til akut sommer-service, mens man er on the road.

Kontakter


Jesper Sørensen

Marketingchef
Super Dæk Service
jes@s***** Vis...
7615**** Vis...

Emner


Super Dæk Service Sommerferie