PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%B8vring-virksomhed-napper-fjerde-b%C3%B8rsen-gazelle-i-rap-26036

Støvring-virksomhed napper fjerde Børsen-Gazelle i rap

Pressemeddelelse oktober 1, 2019

Det familiedrevne leasingselskab Flexto A/S kan nu kalde sig Marathon-Gazelle med fire Børsen-gazeller i rap

Porsche, Audi og BMW på havn i Aalborg
Porsche, Audi og BMW på havn i Aalborg

For fjerde år i træk har leasingselskabet Flexto A/S modtaget en Gazelle-pris af Dagbladet Børsen som bevis på, at virksomheden er blandt de hurtigst voksende i Danmark. Flexto tilbyder såkaldt flexleasing af hovedsageligt premiumbiler importeret fra Tyskland.

"Vi er enormt stolte af, at det igen i 2018 er lykkedes at skabe så gode resultater. Vi lægger vægt på at give kunderne en god leasingoplevelse første gang, så de får lyst til at komme igen. Og så kan vi ofte konkurrere på pris og vilkår med de store aktører på området, fordi vi er en forholdsvis lille og agil virksomhed med lave omkostninger", forklarer direktør og indehaver Margrethe Brandt.

Den gode leasingoplevelse

Ifølge indehaverne af Flexto A/S får kunderne en "ægte bil-nørd" i røret, når de henvender sig. Det kan de godt lide, men det har også den fordel, at medarbejderne kender mærkerne, modellerne og markedet indgående og dermed er i stand til at finde den helt rigtige bil til de ofte lidt kræsne kunder.

"Vores forretning er gennemsyret af ordentlighed, og vi vægter nærvær med den enkelte kunde, den personlige betjening og en høj grad af fleksibilitet. Derfor, tror jeg, kunderne kommer igen", uddyber Lars Søgaard, som er medindehaver af Flexto A/S

Hård konkurrence

Bil- og herunder leasingbranchen er kendetegnet ved en række meget store aktører, som har nogle stordriftsfordele, der gør konkurrencen hård.

"Vores forretning baserer sig næsten udelukkende på, at vi på forespørgsel importerer biler fra udlandet. Vi har ikke udgifter til et stort showroom, og vi har ikke de ricisi, der er forbundet med at være lagerførende på et stort udvalg af modeller. Det betyder, at vi er  konkurrencedygtige i forhold til de store selskaber", afslutter Margrethe Brandt.

Flexto A/S blev stiftet af Lars Søgaard og Margrethe Brandt i 2010 og har i dag godt 500 biler i flåden.

Højtopløste billeder er vedlagt. Fotograf: Svenn Hjartarson

Kontakter


Morten B. Laursen

Kommunikations- og marketingansvarlig
Flexto A/S
morte*********** Vis...
29905*** Vis...

Emner


Flexto Leasing Flexleasing Splitleasing Sæsonleasing Privatleasing Erhvervsleasing Bil Luksusbil Premium Premiumbil Børsen Gazelle Vækst Omæstning Bruttoresultat Resultat




Zip og hent alle filer