PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%B8rre-lighed-for-danskere-med-kronisk-sygdom-16196

Større lighed for danskere med kronisk sygdom

Pressemeddelelse juli 29, 2013 Helse

Ideelt burde alle danskere med knogleskørhed få den hjælp, behandling og rådgivning, der skal til for at sygdommen ikke udvikler sig til det værre. Sådan er det bare ikke. Osteoporoseforeningens formand vil med sin nyudnævnelse som Lighedsambassadør kæmpe for at få sat fokus på skævhederne.

”Der er brug for at forebygge og reducere uligheden i sundhed, så alle får de bedst mulige vilkår for at leve et sundt, godt og langt liv uanset om man bor i Guldborgsund eller Gentofte.”

Sådan lyder sundhedsminister Astrid Krags bevæggrund for den nylige udnævnelse af Danmarks første Lighedsambassadører, som har forpligtet sig til at tilslutte sig en fælles indsats mod ulighed i sundhed. En af de udnævnte er Osteoporoseforeningens formand, Ulla Knappe, der i forbindelse med udnævnelsen blev opfordret til at fremhæve tre eksempler på områder, som i særlig grad er præget af ulighed.

Osteoporoseforeningens formand har i den forbindelse fremhævet nedenstående, der alle har store samfundsøkonomiske såvel som personlige konsekvenser. Konsekvenser, som vel at mærke kunne undgås med en rettidig forebyggende indsats:

1.      Udjævning af den demografiske ulighed

Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at der er påfaldende geografiske forskelle i behandling af knogleskørhed i Danmark. Manglende knogletabsforebyggende behandling er særligt udtalt uden for de 3 største byer – ikke mindst i ”udkantsdanmark”. Det er ikke fair. Alle har ret til en behandling, der kan hjælpe dem med bevaring af livskvalitet og førlighed. Da følgevirkningerne af ubehandlet knogleskørhed desuden hvert år koster kommunerne milliarder, burde kommunerne have stor interesse i at opprioritere den forebyggende indsats på området.

2.      Opsporing og forebyggelse for alle

Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO har 550.000 danskere knogleskørhed og dermed større risiko for at brække deres knogler end andre. En forebyggende behandling kan bremse knogletabet og forhindre brud og tab af livskvalitet. Alligevel er kun ca. 100.000 diagnosticeret og i medicinsk behandling, som Sundhedsstyrelsens eksisterende retningslinjer fra 2002 foreskriver. Det er ikke fair over for de resterende godt 400.000. Praktiserende læger bør derfor opprioritere afdækning af risikofaktorer for deres patienter (M/K) omkring 50-års alderen. Som et minimum bør de hårdest ramte patienter opspores.

3.      Bedre opfølgning på igangværende behandling

3 ud af 5 patienter stopper iflg. en dansk undersøgelse med at tage deres medicin efter et år, selvom den nedsætter risikoen for brud. Frafaldet skyldes formentlig, at man ikke mærker umiddelbar effekt, som når man fx tager en hovedpinetablet. Det betyder, at sundhedsvæsenet hvert år har tusinder af osteoporosepatienter i behandling forgæves. Det er spild af tid og penge. Og i sidste ende af patienternes livskvalitet.

Mange patienter er ikke bevidste om betydningen af fastholdelse, og man bør derfor fra lægeside blive mere opmærksom på at fastholde patienternes motivation for at fortsætte behandlingen.

Ulla Knappe er glad for sundhedsministerens initiativ: ” Osteoporoseforeningen har allerede i årevis arbejdet for at gøre politikerne opmærksomme på den massive skævhed, der gør sig gældende på osteoporoseområdet i Danmark. Jeg håber derfor, at Astrid Krags initiativ med etablering af et forum, der skal bidrage til at få sat opmærksom på ulighederne og kan foreslå tiltag til, hvordan man udjævner dem, vil blive fulgt til dørs af konkrete handlinger – også fra politikernes side. Det har vi brug for. Både af hensyn til samfundsøkonomien og af hensyn til det enkelte menneske.”

FAKTA

Prisen for knogleskørhed

Følgerne af knogleskørhed har ikke alene menneskelige konsekvenser men også samfundsøkonomiske. Ifølge en dansk undersøgelse offentliggjort i fagtidsskriftet ”Archives of Osteoporosis” i februar 2013 koster sygdommen og dens følgevirkninger det danske samfund 11,6 milliarder hvert eneste år. Følgevirkningerne omfatter behov for fx plejehjem, aflastning, hjemmepleje eller hjælpemidler som følge af brud.

I bl.a. England og Australien har man i mange år forsøgt at opspore patienter, før de får deres første brud og øget indsatsen for at igangsætte og følge op på de mennesker, som pådrager sig brud. Resultater fra Australien viser, at man med en sådan indsats kan forebygge forekomsten af nye frakturer med 80 %.

Kort om Knogleskørhed:

  • Skandinaverne har verdensrekord i knogleskørhed. Ca. 550.000 danskere har sygdommen, som      rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand.
  • Flere og flere vil få knogleskørhed. Dels fordi vi bliver ældre, dels på grund af vores stillesiddende livsstil.
  • Har man knogleskørhed, har man øget risiko for at brække sine knogler: Hvert år brækker fx 9-10.000 håndleddet, 10-12.000 hoften og 15-17.000 ryggen på grund af knogleskørhed.
  • Når man først har fået et brud, er risikoen for at få endnu et brud inden for et år stor.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsen skal alle med brud udredes for, om årsagen er knogleskørhed. Dette sker      ikke. Ikke engang på universitetssygehusene.
  • Man kan i vid udstrækning forhindre sygdommen i at udvikle sig, hvis man er opmærksom i tide.
  • Alle kan blive ramt af knogleskørhed – men risikoen er øget ved knogleskørhed i familien (50 %      arver sygdommen fra nærmeste familie), ved tidlig overgangsalder, hvis man er spinkelt bygget eller har et lavt BMI, hvis man er fysisk inaktiv, ryger eller fx har et stort forbrug af alkohol, kaffe, te og cola, hvis man er eller har været i langtidsbehandling med binyrebarkhormon (Prednisolon) og visse andre lægemidler. Eller hvis man ikke får tilstrækkeligt med calcium og vitamin D.
  • Man kan selv gøre noget for at forhindre sygdommen, man kan fx dyrke motion, holde op med at ryge, holde en normal vægt, spise varieret og sikre, at man får tilstrækkeligt med calcium og vitamin D.

Emner


Helse