PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%A6rkt-%C3%A5rsresultat-fra-fabricair-a-s-2434

Stærkt årsresultat fra FabricAir A/S

Pressemeddelelse marts 10, 2006 Erhverv

FabricAir A/S har i 2005 haft en særdeles positiv udvikling på de fleste nøglemarkeder, og betragter årets resultat som tilfredsstillende.

Dsc01972 cmyk

Efter et par år med flere større investeringer er FabricAir A/S nu for alvor klar til at tage hul på næste etape af selskabets vækststrategi.

”I 2005 har vi i FabricAir A/S haft en særdeles positiv udvikling på de fleste af vore nøglemarkeder, og vi betragter årets resultat som tilfredsstillende. Samtidig med en betydelig vækst har vi i løbet af det forgange år lavet en række tiltag, som vi først vil se resultaterne af i de kommende år.” udtaler Adm. Direktør Brian Refsgaard.

I løbet af året har selskabet flyttet sit hovedsæde i Danmark til ny adresse i Herfølge ca. 3 km. fra den gamle adresse. Dermed er der skabt bedre og større rammer for administration, udvikling, produktionsledelse samt salg og markedsføring.

Først på året 2005 overtog FabricAir A/S de sidste 50% af aktierne i selskabets litauiske produktionsselskab. Efterfølgende er selskabet flyttet til nye lokaler som i alt rummer mere ca. 3.000 m˛ produktionsareal. Selskabet i Litauen beskæftiger i dag ca. 60 medarbejdere og det forventes at dette antal vil blive øget betydeligt i 2006.

Alt i alt har 2005 været et år med mange investeringer for FabricAir A/S investeringer, som alle er foretaget med det ene formål at gøre selskabet stærkere i den globale konkurrence. FabricAir er nu for alvor klar til at udnytte det meget stærke produktionsanlæg, man har etableret i Litauen, og derfor er næste etape i vækststrategien skudt i gang.

”Vi begyndte allerede i 2003 at tilpasse vores struktur til en mere global konkurrencesituation. Nu er vi færdige med denne tilpasning, og vi kan inden for de eksisterende rammer i Litauen øge vores kapacitet betydeligt uden problemer. De fysiske rammer er til stede og tilgangen til kvalificeret arbejdskraft er god”, udtaler Brian Refsgaard.

I næste etape af vækststrategien handler det i høj grad om øgning af volumen. FabricAir har i 2005 øget produktionsvolumen med ca. 50% - men selskabets målsætning er klar: Denne volumen skal i løbet af en kortere periode fordobles.

Fakta om FabricAir A/S
ˇ FabricAir A/S har hovedsæde i Danmark, salgsselskaber i England og USA, samt produktionsselskab i Litauen
ˇ Koncernen beskæftiger samlet ca. 85 medarbejdere
ˇ 75% af selskabets omsætning kommer fra eksportmarkederne, hvor man pt. er aktiv i ca. 30 lande
ˇ Selskabet udvikler, producerer og markedsfører tekstilbaserede systemer til luftfordeling


Nøgletal fra 2005-regnskab (1.000)

Bruttofortjeneste 10.318
Årets resultat efter skat  2.061

Egenkapital  4.287
Soliditetsgrad     26%

Billedtekster

ips_0034_cmyk.jpg:
FabricAir A/S har leveret tekstilsystemerne til distributionen af den kølede luft i Danish Crowns slagteri i Horsens - en opgave på mere end 10.000 m tekstilkanal.

dsc01972_cmyk.tiff:
Distribution af tempereret luft i showrooms: Naza World, Kuala Lumpur, Malasia - gamle industrihaller blev renoveret til en moderne biludstilling.

Produktinformation

chap01_mailing_rev14_dk_72dpi.pdf:
Acrobat pdf dokumentet indeholder yderligere produktinformation.

Kontakter


Emner


Erhverv