PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%A6rke-m%C3%A6rker-samles-i-ny-k%C3%A6de-1044

Stærke mærker samles i ny kæde

Pressemeddelelse januar 27, 2005 Motor

20 af de største forhandlere i Danmark af bilmærkerne VW, Audi, Seat og Skoda etablerer nu et frivilligt kædesamarbejde, der tilsammen vil repræsentere en årlig omsætning på ca. 2 milliarder kroner.

Carpoint
På en stiftende generalforsamling den 26. januar i Nyborg blev automobilforhandlerkæden ”CARPOINT” etableret som et A.M.B.A., der fra begyndelsen består af 20 eksisterende forhandlere af VW, Audi, Seat og Skoda fordelt over hele landet. De 20 forhandlere har hver indskudt et betydeligt beløb i selskabet.

Konceptet, hvor forhandlere af højt profilerede bilmærker går sammen i et kædesamarbejde, er kendt fra mange andre lande i Europa, og initiativtagerne til CARPOINT ser etableringen af en dansk kæde som en naturlig proces, der skal sikre kunderne en endnu højere service og adgang til ekspertise fremover.

En af initiativtagerne til CARPOINT er Karsten Reich, Reich Automobiler i Helsinge. Han fortæller: ”Der er flere årsager til, at vi nu samler os i en kæde. Dels er det naturligt, at vi udnytter muligheden for at opgradere os selv i salg og servicering af nogle af markedets stærkeste bilmærker, og dels ændrer markedet og situationen sig i de kommende år. Køberne af netop vores bilmærker er bevidste forbrugere, der ønsker og forventer et højere serviceniveau og en mere eksklusiv behandling, end flertallet af bilkøbere gør. Ved at samle vores ekspertiser og kompetencer kan vi ikke blot levere varen men også levere mere, end vores kunder forventer. Dermed får vi et endnu bedre samspil mellem de biler, vi sælger, og den oplevelse kunderne får efterfølgende. Vi har defineret tre kærneværdier, som CARPOINT skal være kendte for: Pålidelighed, punktlighed og konkurrencedygtige priser. På den baggrund vil vi sikre en ”Best practice” i CARPOINT til glæde og sikkerhed for kunderne”.


CARPOINT skal i de kommende måneder etablere sig med et hovedsæde, direktør og administration, hvorefter kædens koncepter skal rulles ud i hele landet. Fra første færd har både revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte og advokatfirmaet Osborne Clarke spillet en stor rolle i  opbygningen af CARPOINT, som en naturlig følge af deres store erfaring med lignende opgaver i ind- og udland, samt for at sikre at alle juridiske og økonomiske aspekter er håndteret korrekt. Kædens reklamebureau arbejder allerede nu med at sikre, at kommunikationen sker i respekt for det grundlæggende koncept.

Ulrik Duwe Andersen, Kolding Biler A/S, der også er blandt initiativtagerne til kæden, fortæller: ”Det er alt for tidligt at løfte sløret for de spændende tiltag, kunderne vil opleve, når konceptet ruller ud. Men vi kan med sindsro love, at både nuværende og fremtidige kunder vil få en sublim oplevelse af salg og service hos CARPOINT. Forhandlerne er nøje udvalgte og lever alle op til en lang række strenge krav til soliditet, kompetencer, serviceniveau og meget mere. Det vil vores kunder kunne mærke på mange områder, for CARPOINT-konceptet får direkte indflydelse på alt fra fælles markedsføring, brugtvognssalg, uddannelse af personale til serviceniveau”.

Etableringen af CARPOINT ændrer ikke ved de enkelte forhandleres mangeårige samarbejde med Skandinavisk Motor Co. A/S, der fortsat er importør og partner i relation til de fire store bilmærker VW, Audi, Seat og Skoda.

CARPOINT-konceptet vil bl.a. bestå i fælles uddannelse af salgs- og servicepersonale, markedsføring og visuel identitet, indkøb og i det hele taget en homogenisering med det formål at sikre, at kundernes oplevelse af rådgivning, køb og service er den samme, uanset hvilken CARPOINT- forhandler der besøges. Det får også indflydelse på udvalget og salget af brugte biler, der vil foregå i et nyudviklet og fælles koncept. Da CARPOINT typisk vil have mindst 1.000 brugte biler til salg, vil kunderne således få et kolossalt udvalg både i forretningerne og på Internettet - hvor CARPOINT vil få en markant position.

Karsten Reich siger: ”I virkeligheden er der ikke mange grænser for, hvad konceptet kan indeholde. Vi skal bruge de kommende måneder på at udvikle detaljerne og indgå samarbejdsaftaler med nuværende og kommende leverandører. Emner som landsdækkende garantiordninger på brugte biler, salg af produkter til biler og forskellige fordelsordninger for vores kunder vil stå højt på vores prioriteringsliste. CARPOINT består af kompetente bilforhandlere med mange års erfaring, og det er bl.a. disse erfaringer og den store viden, vi skal sikre udbytte af alt sammen med det formål at give vores kunder en større og bedre oplevelse”.


Yderligere oplysninger:

Direktør Karsten Reich, Reich Automobiler, tlf. 48 79 53 30

Direktør Michael Therkildsen, Autohuset Glostrup, tlf. 43 96 55 00

----------

Til bestyrelsen i CARPOINT blev valgt:

Fungerende formand: Karsten Reich, Helsinge

Flemming Kjærgaard, Fredericia
Preben Olsen, Ringsted
Michael Therkildsen, Glostrup/Helsingør
Peter Hansen, Roskilde

---------

Billedtekster

Billede 4399 CARPOINT forhandlerne - Fra venstre: stående

Per Duwe Andersen Kolding
Ulf Nielsen Nykøbing F.
Peter Klarskov Kalundborg
Bjørn Guldbech Vanløse
Kim Augustsen Slagelse
Jannik Hansen Frederikssund
Morten Hansen Næstved
Jeannie Bekker Bispebjerg
Sv.E. Hansen Roskilde
Fl. Wilhelmsen Svendborg
Ulrik Duwe Andersen Kolding
Bo S. Johansen Hørsholm
Finn Hansen Nykøbing Sj.
Hans-Henrik Vilhelmsen Svendborg
Niels Thanning Hillerød

fra venstre siddende: Bestyrelsen

Flemming Kjærgaard Fredericia
Michael Therkildsen Glostrup/Helsingør
Karsten Reich Helsinge
Preben Olsen Ringsted
Peter Hansen Roskilde ( fraværende )


Billede 4427  Bestyrelsen

fra venstre:

Flemming Kjærgaard Fredericia
Karsten Reich Helsinge (fungerende formand)
Preben Olsen Ringsted
Michael Therkildsen Glostrup/Helsingør
Peter Hansen Roskilde ( fraværende )

Billede 4351

Fungerende formand Karsten Reich på talerstolen ved en afstemning.

Kontakter


Emner


Motor