PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/squashpromotion-styrkes-med-tidligere-engelsk-top-spiller-og-elite-coach-14439

SquashPROmotion styrkes med tidligere engelsk top spiller og elite coach

Pressemeddelelse oktober 31, 2012 Sport

Det er glædeligt at Lew Marsden nu er en del af vores organisation.

Lew Marsden

Det styrker vores ideer og strategi på flere områder, udtaler Per Eckert fra SquashPROmotion.

Oplevelserne har været mange og store, Lew har i de 35 år som aktiv indenfor squash spillet på mange af verdens kendte squash baner i mange lande som f.eks Canada, Indien, Saudi Arabien, Egypten, Hong Kong, og de fleste lande i Europa, hvor han spillede i store konkurrencer med gode resultater.

Som en del af sin karriere er Lew også uddannet som squash coach, startende som 18 årig med en SRA part 1, hvorefter han i løbet af de næste 10 år bestod SRA part 2, 3 og endelig Elite coach. Siden har Lew coached squash på alle niveauer fra begyndere til professionelle. Han har arbejdet med squash mange forskellige steder, bl.a i Tyskland, Canada, USA og selvfølgelig i England, og var også i mange år coach for de militære squash spillere, hvor mange af disse også udviklede sig til top spillere.

Lew var også med til at opbygge squash som sport i Tyskland og var med til at promovere, markedsføre og opbygge sporten, og han var bl.a træner i mange af Tysklands top klubber, f.eks i Iserlohn, Bochum og i Paderborn Squashklub, som i dag er en af verdens bedste klubber.

En alvorlig skade som 32 årig satte en stopper for Lew´s karriere som squash spiller på højt plan, men han fortsatte med at coache og at arbejde indenfor squash verdenen.

I 2009 flyttede han så til Danmark med sin danske kæreste, og startede som træner i Sport 92 i Hammerum. I dag underviser han som elite coach i Sport 92 og i Struer Squash klub, hvor han både fungerer som coach og som konsulent for klubben i udviklingsøjemed. Lew underviser også Hammerum efterskoles elever i squash, og han afholder coaching seminarer og trænings seminarer og camps, som bliver mere og mere populære, og som tiltrækker flere og flere spillere fra hele landet.

Lew Marsden udtaler til SquashPROmotion: ”det er dejligt stadig at kunne give noget tilbage til den sport, som har givet én selv så meget, og til stadighed giver – sporten skal promoveres og udvikles”

SquashPROmotion byder Lew Marsden rigtig hjertelig velkommen i organisationen, for det er et ”drømmescenarie at få en sådan kapacitet ombord, og der er bare større og større efterspørgsel på Lew Marsden´s know how” udtaler Per Eckert, Kommunikation & marketings ansvarlig i SquashPROmotion.

Kontakter


Emner


Sport