PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/spr%C3%B8jtest%C3%B8be-aktiviteter-bliver-i-danmark-2489

Sprøjtestøbe-aktiviteter bliver i Danmark

Pressemeddelelse marts 17, 2006 Erhverv

Nærhed, infrastruktur og fleksibilitet er vigtige aspekter ved valg af leverandør

Twin step 6100 produktion
Firmaet Twinco A/S, som har hovedsæde i Smørum på Sjælland, sælger kontorartikler, såsom papirkurve, brevbakker, fodstøtter etc. I efteråret 2005 fik firmaet besked fra dets hidtidige leverandør om, at de danske sprøjtestøbe-aktiviteter ville blive flyttet til Polen af hensyn til konkurrencen i den stigende globalisering. Twinco ville imidlertid gerne beholde de danske normer og aspekter som nærhed, infrastruktur og fleksibilitet. Derfor valgte firmaet at foretage et leverandørskift.

Valget faldt på Primo Danmark, der opfyldte behovet for variation af maskinstørrelser og fleksibilitet samt tilgængelig beliggenhed ved motorvejen nær trekantsområdet. Tilmed har virksomheden investeret et millionbeløb på at erhverve tre nye sprøjtestøbe-maskiner for at være i stand til at imødekomme hele produktionen af Twincos plastprodukter.

-Vi mener, at vi med Primo Danmark har fundet den helt rigtige leverandør til netop vores plastprodukter, siger Twincos direktør, Paul B. Buch.

Kapacitet
Primo Danmark råder over en fleksible maskinpark på 34 sprøjtestøbe-maskiner med et lukketryk fra 25 op til 850 tons. Det betyder, at der kan seriefremstilles plastprodukter i alle tekniske råvarer helt op til 3000 gram i meget små serier fra 500 1000 styk, til meget store serier på flere millioner styk. Ud over sprøjtestøbning har virksomheden også aktiviteter som ekstrudering, plastcompounds og masterbatch, værktøjsfremstilling af både ekstruderings- og sprøjtestøbeværktøjer samt et program af plast halvfabrikata.


Yderligere informationer fås hos Primo Danmark A/S Vinkelvej 12, 6600 Vejen, Jens Biel på tlf. 7697 1110, [email protected].
Se også www.primo.dk




Billedtekst: Produktion af et plastprodukt til Twinco på en netop nyerhvervet sprøjtestøbemaskine.
Fra højre ses Jens Biel, Business Unit Manager og Henning Nielsen, Produktionschef hos Primo Danmark.

Kontakter


Emner


Erhverv