PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sportslinser-til-skiferien-udl%C3%A5nes-af-synoptik-19799

Sportslinser til skiferien udlånes af Synoptik

Pressemeddelelse februar 10, 2015 Skiferie Synoptik Sportslinser

Lad brillerne blive i hytten, og glem frygten for at overse skiltet til den sorte nedkørsel. Nu kan skiglade brillebrugere se frem til bedre udsyn og færre bekymringer på skiferien. Synoptik tilbyder nemlig sportslinser til skiferien.

Lån kontaktlinser til vinterferien

For mange brillebrugere er det dog også en uge med duggede briller eller ture på pisten med brillerne i lommen. Men uanset om du er nybegynder eller øvet skiløber, er et optimalt syn afgørende på vej ned.

Derfor tilbyder Synoptik en uges forbrug af sportslinser til skiferien.

”Selvom de fleste godt ved, at det ikke er holdbart at begive sig ud på pisten med brillerne i jakkelommen, er det en løsning, vi ved rigtig mange benytter, når brillerne begynder at dugge. Det håber vi at kunne undgå med mulighed for sportslinser til turen,” siger Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik.

Butikschefen understreger, at tilbuddet gælder alle, og ikke kun er forbeholdt de kunder der normalt handler i butikken. I netop disse dage bruger Poul O. Kuhberg og resten af medarbejderne i Synoptik nemlig ekstra tid på at rådgive de skiglade danskere.


Kontaktlinser beskytter mod højfjeldssolen

”Hvad mange ikke ved, er at mange kontaktlinser har UV-filter og derfor beskytter øjnene mod UV, men den sarte hud omkring øjnene skal stadig dækkes med solbriller. Samtidig er det lettere at bruge skibriller i tilfælde af sne eller dårligt vejr, når du ikke først skal sikre dig, at skibrillerne passer uden på dine almindelige briller,” forklarer Poul O. Kuhberg.

Selvom der bliver flere og flere, der kombinerer briller og kontaktlinser også i det daglige, er der stadig mange som kunne opleve fordelene ved kontaktlinser ved at lægge brillerne for en stund.

”Sportslinserne kan tilpasses synet på præcis samme måde som briller og kan kompensere for både bygningsfejl og glidende overgang. Som så meget andet er det et spørgsmål om tilvænning, og måske er ferien en meget god anledning til at få afprøvet om kontaktliner er noget for dig,” siger Poul O. Kuhberg Synoptik.

Tilbuddet om en uges gratis sportslinser gælder til og med uge 9. Interesserede kan også booke tid på http://www.synoptik.dk/bestil-tid/proev-kontaktlinser/


Gode råd på skiferien

• Lad brillerne blive i hytten, og vælg i stedet kontaktlinser, når der skal fart under skiene.
• Beskyt øjnene mod det stærke lys med solbriller, skibriller eller kontaktlinser med UV-filter.
• Skibriller med farvet glas er et must i dårligt vejr. Vælg en model, der slutter helt tæt og hjælper øjnene til at se konturerne i terrænet klart.
• Briller med gult glas giver det bedste udsyn i tåge og diffust lys, men briller med orange glas kan være mere behagelige at køre med, da de lukker mere af lyset ude.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik på tlf.: 36 73 76 30

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har næsten 5000 butikker i 41 lande.

Kontakter


Emner


Skiferie Synoptik Sportslinser