PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sport-master-rykker-til-nye-st%C3%B8rre-lokaler-i-n%C3%A6stved-16120

SPORT-MASTER rykker til nye større lokaler i Næstved

Pressemeddelelse juli 8, 2013 Mode

Danmarks største kæde af sportsbutikker, SPORT-MASTER, flytter nu til nye større lokaler på en attraktiv beliggenhed i Næstved. Genåbningen af den nye butik sker den 12. juli 2013 og er en vigtig milepæl for sportskæden. SPORT-MASTER vil fortsætte det stærke samarbejde med lokalsamfundet i Næstved, så kæden kan være med til at gøre en forskel for det lokale sportsmiljø.

Indbyggerne i Næstved og omegn kan se frem til, at landets største sportskæde slår dørene op til ny flot butik om ganske få dage – nemlig fredag den 12. juli 2013. SPORT-MASTER flytter til et nyt lejemål og overtager det gamle Intersport lejemål, som får en gennemgribende renovering inden åbningen.

Velkendt sportskæde udvider arealer og sortiment

Hos SPORT-MASTER er der stor glæde over den kommende butiksåbning. Jack Friis, COO hos SPORT-MASTER, udtaler:

”Vi ser frem til at åbne dørene til de nyrenoverede lokaler på en fantastisk adresse midt i Næstved. SPORT-MASTER har en lang historie i Næstved, og vi glæder os til at servicere kunderne i de nye flotte omgivelser i Ringstedgade.” Jack Friis fortsætter:

”Næstved har et stort opland, og her er en stor interesse for sport. Det har altid været et prioriteret handelsområde for os, hvor vi gerne vil tilbyde forbrugerne en bred vifte af de største sportsbrands samt egne stærke produkter. Vi har altid haft en meget stor opbakning og mødt fantastisk mange positive kunder i Næstved. I de nye lokaler får vi mulighed for at præsentere vores sortiment på den bedst mulige måde.”

SPORT-MASTER overtager det dygtige personale fra den tidligere ejer, Intersport. Alle medarbejdere ser frem til at servicere kunderne på en imødekommende og inspirerende måde med det nyeste inden for sport og fritid.

 

Et brag af en åbningsdag

Hos SPORT-MASTER ser man ikke mindst frem til åbningsdagen den 12. juli, som vil byde på et brag af en åbningsdag. Butikken vil være fyldt med stærke og unikke åbningstilbud, så der er virkelig noget at komme efter de første par uger. Derudover inviterer SPORT-MASTER alle de sommerferieramte familier til en god dag med masser af sjov i gaden. Blandt andet vil der være en hoppeborg foran butikken både fredag og lørdag. Det er vigtigt for den velkendte sportskæde at engagere sig med lokalmiljøet allerede fra første dag.

Voksende kundeklub med fordele

Udover åbningsugerne, som vil byde på en række gode tilbud, giver SPORT-MASTER alle kunder mulighed for at blive medlem af en kundeklub, der giver spændende muligheder og fordele. SPORT-MASTER Club vokser dagligt i medlemstal og nærmer sig hastigt 400.000 loyale medlemmer – og det tal forventes kun at fortsætte med udvidelsen i Næstved.  

”Vores kundeklub indeholder en lang række tilbud og services for at gøre dagligdagen nemmere for vores kunder. Vi giver eksempelvis 30 dages tilfredshedsgaranti på alle funktionelle sko, når man er medlem af vores klub. Dette er meget vigtigt for os, så vi sikrer, at alle vores loyale medlemmer altid får de helt rigtige produkter, også når de tester dem af til deres sportsgren,” slutter Jack Friis.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Jack Friis, COO hos SPORT-MASTER                          

[email protected]

Telefon: 43 28 72 00

Kontakter


Emner


Mode