Sporbarhed af affald og tilsyn vil minimere fusk med byggeaffald

Dokumentationskæden brydes alt for hurtigt i håndteringen af byggeaffald med miljøskadelige stoffer, og det giver mulighed for, at økonomiske går forud for miljømæssige hensyn, konstaterer Martin Nerum Olsen fra Dansk Miljøanalyse

- Der er massive økonomiske interesser forbundet med at håndtere og bortskaffe byggeaffald, men kravene til dokumentation i forbindelse med bortskafningen står ikke mål med de gevinster, der kan være ved at snyde på vægten. Der skal regel- eller sågar lovændringer til.

Sådan lyder det fra markedschef i Dansk Miljøanalyse, Martin Nerum Olsen, som en kommentar til en aktuel sag fra København, hvor 1000 ton byggeaffald med miljøskadelige stoffer ifølge TV2 forsvandt fra en byggeplads og hvor det tyder på, at det er blevet gravet ned på en anden byggegrund i Lejre Kommune.

Nedriver: Dokumentationskæden brydes hurtigt

I hele kæden, der håndterer byggeaffald - fra nedrivere til modtagere - er der enighed om, at dokumentationskravene ikke er fulgt med de seneste års markante stigning i procedurekrav og viden i forhold til screening for miljøskadelige stoffer.

- Der er krav til os som nedrivere om at sikre, at bygherre har fået foretaget tilstrækkelige miljøscreeninger samt at eventuelle skjulte miljøskadelige stoffer, der dukker op under nedrivningen, også bliver håndteret. Men når vi afleverer byggeaffaldet til transportøren, stopper dokumentationskæden reelt der, siger Christian Gravholt, leder af afdelingen for miljøsanering i nedrivningsfirmaet P. Olesen A/S, der blandt andet står for nedrivningsarbejdet i forbindelse med etableringen af det nye bykvarter Carlsbergbyen i København.

- Transportøren har ikke krav på andet end en mundtlig overlevering, vi kan ikke tjekke, at han reelt kører byggeaffaldet til den anviste miljøstation, og miljøstationen har igen ingen mulighed for at tjekke, at det affald, der er anvist, reelt også er det, vognmanden har på ladet, siger Christian Gravholt.

Dansk Miljøforbedring A/S: Lovgivning påkrævet

Hvis modtagerne af byggeaffaldet kræver dokumentation for renheden af det byggeaffald, de modtager, kan vognmanden uden de store problemer køre videre til næste miljøstation.

- Hvis vi skal holde bommen nede, med mindre der er dokumentation for renheden af affaldet, skal alle holde bommen nede. Den modtager, der i miljøets navn går forrest og sætter særlige krav til yderligere dokumentation, går nok en forretningsmæssig rolig tid i møde, siger John Kaldahl, direktør i Dansk Miljøforbedring A/S med over 20 års erfaring i genbrug og miljørigtig håndtering af byggeaffald.

Som det er nu, er modtageren nødt til at stole på, at der ikke er sket ulovligheder i kæden, før de modtager affaldet. Det betyder også, at man uforvarende kan komme til at sælge forurenet affald videre til genanvendelse – for eksempel til udlægning på åbne pladser som veje, stier og pladser.

- Skulle det blive opdaget, at der er miljøskadelige stoffer i affaldet, der skal genanvendes, har vi ikke en jordisk chance for at spore forureningskilden, da affaldet ofte bliver blandet, siger John Kaldahl.

Hockerup: Find inspiration i håndteringen af jord

Lasse Hockerup fra nedrivningsfirmaet LH Hockerup A/S efterlyser, at man lader sig inspirere af det system, der allerede findes i håndteringen af jord.

- Man kan ikke slippe af med et læs jord i Danmark, med mindre det er analyseret, og der kvitteres for både aflevering og modtagelse ved en anvist plads. Der er sporbarhed i hele kæden. Det er en løsning, der kræver resurser, men vi vil både som samfund og som seriøse nedrivere gerne bevæge os mod at se på resultatet af en nedrivning som resurser frem for affald. Derfor skal alle led i kæden bidrage til at levere dokumentation og sikkerhed for fraværet af miljøskadelige stoffer. Det har vi alle en interesse i at investere i både som aktører og som samfund, understreger han.

Fokus på løsninger

Ifølge Martin Nerum Olsen illustrerer sagen fra København de svagheder, der er i systemet. Han efterlyser, at man nu begynder at snakke om, hvordan de udbedres.

- Hvis der var et krav om dokumentation, og hvis der samtidig blev tilført flere ressourcer i kommunerne til at håndtere bygningsaffaldsområdet og blandt andet føre øget tilsyn, så ville det kunne fjerne langt størstedelen af uhensigtsmæssigheder omkring affaldshåndteringen, giger han og understreger, at det ofte ikke er i ond vilje at den forkerte håndtering sker, men simpelthen fordi der ikke er fokus på eller mangler ressourcer til korrekt håndtering.

- Systemet er bygget op på tillid, og det skal vi fortsat holde i hævd, men der bør som minimum være krav om, at der afleveres godkendte vejesedler til kommunens tilsyn, for alt affald der fjernes ved nedrivninger – også det der sælges direkte videre – samt om at der følger et dokument med de materialer, der genanvendes, hvor der kvitteres hver gang, materialer skifter hånd – dette er ligeså meget en rådgiveropgave.

Lige nu kunne det afhjælpe de værste problemer, hvis alle bygherrer og nedrivere benyttede et fælles system til at anvise affaldet og få det godkendt af myndigheden, understreger Martin Nerum Olsen.

- Endvidere ville det være prisværdigt, hvis der automatisk blev sendt en kopi af, hvad der anmeldt og til hvem, til alle de involverede parter, således at man på modtageranlæg havde vished om, hvad man kunne forvente at få af produkter og deres forureningsgrad. Herefter kunne man så afrapportere, hvad der er modtaget og i hvilke mængder. På den måde ville man sikre meget bedre sporbarhed og gennemsigtighed i affaldsstrømmene, tilføjer han.

- Er der tvivl om oprindelse skal der pålægges en større afgift, således at det økonomiske incitament flyttes over til, at denne form for dokumentation foreligger. Det skal ikke kunne betale sig at snyde med byggeaffald.

Emner