PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/spirende-joboptimisme-hos-danske-virksomheder-9189

Spirende joboptimisme hos danske virksomheder

Pressemeddelelse marts 5, 2010 Erhverv

Danske virksomheder begynder at ansætte igen. Sådan lyder meldingen fra mange af de 100 virksomheder, der i uge 10 deltager i Karrieredagene® - Danmarks største og eneste landsdækkende job- og karrieremesse for højtuddannede.

Modelbilled KD

Mere end 100 af landets største virksomheder pakker sortsynet væk og drager i uge 10 på turné med Karrieredagene for at rekruttere og skabe netværk blandt nyuddannede kandidater fra de videregående uddannelser.

Mange af virksomhederne har været igennem spare- og fyringsrunder, men nu lysner det, lyder tilbagemeldingerne. Flere af de deltagende virksomheder begynder at rekruttere nye medarbejdere, ligesom en del af de talent- og traineeforløb, der har været sat på stand by i 2009, bliver udbudt igen.

Karrieredagene giver virksomhederne mulighed for at profilere sig over for de nye og kommende højtuddannede. Arbejdsløsheden blandt nyuddannede er relativ høj, og virksomhederne udtaler, at de ikke har råd til at smide en hel årgang på gulvet.

Derudover har virksomhederne også et stadigt behov for at være synlige over for kommende medarbejdere. De små årgange, der vil præge jobmarkedet i de kommende år, er en af de afgørende grunde til, at virksomhederne har fokus på rekruttering og branding over for de højtuddannede.

Derfor er det gennemgående budskab fra virksomheder på Karrieredagene, at de er nødt til at være klar, når opsvinget kommer. 

Karrieredageneafholdes fra kl. 10-16 i følgende byer:
Aalborg tirsdag d. 9. marts i Gigantium, Aalborg. (Bemærk: Arrangementet i Aalborg hedder ”Aalborg Universitets Karrieremesse i samarbejde med Karrieredagene®)
Århus onsdag d. 10. marts på Radisson SAS – Scandinavian Congress Center.
Odense torsdag d. 11. marts på Syddansk Universitet.
København fredag d. 12. marts i DGI-Byen.

For yderligere information: Se www.karrieredagene.dk


Arrangør:
Karrieredagene®arrangeres af konsulenthuset Manova A/S, der er specialister inden for Employer Branding. 8.000 studerende ventes at besøge messen.

Kontakt også: Manova A/S – Annette Meding, [email protected] på tlf.: 3815 0033 eller mobil 2826 4774.

Kontakter


Emner


Erhverv