PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/spilleterminaler-nu-ogs%C3%A5-til-brug-indenfor-markedsf%C3%B8ring-16726

Spilleterminaler – nu også til brug indenfor markedsføring

Pressemeddelelse september 11, 2013 PR

Køb varer og vind ekstra præmier – en ny mulighed som ”brager” frem i Danmark

L1020408

Brugen af skrabekonkurrencer og spil  er på hastig fremmarch i Danmark og seneste skud på stammen er Ad-Game-Zone terminaler, som opstilles i detailbutikker, storcentre, messer, på gågader eller i sportshallen.

 Disse spilleterminaler bruges til at kontrollere om der er  gevinst på de kuponer, som gratis udleveres ved kassen efter et varekøb eller udsendes sammen med tilbudsaviser eller måske sammen med en indbydelse til en messe. Når man indkaster kuponen i terminalen lyser og blinker de farvestrålende lys spot og efter nogle sekunder kan man se om der er gevinst. Der er selvfølgelig også lyd jingles, som gør det hele endnu mere spændende  for spilleren. Ad-Game-Zone terminaler er en ny og effektiv måde til at optimere markedsføringen for et produkt eller en butik. De kan så at sige ”trække” kunden hen, hvor man gerne vil have dem – da alle gerne vil vinde en gevinst., især når det er gratis at deltage.

 Har man to konkurrerende produkter, kan man som mærkevare leverandør gøre en forskel, hvis kunden får en kupon, når man køber firmaets produkt – modsat et andet produkt fra en konkurrent, hvor man ikke får en kupon. Er der samtidig en mulighed for at vinde f.eks. en Safari på kuponen vælger mange at købe det produkt, hvor de også har en vinderchance. Danskerne elsker at spille – også når de køber ind.

 Terminalerne er fremstillet helt efter kundens ønske og giver også en meget synlig visuel reklame der hvor de er opstillet. Ad-Game-Zone må ikke forveksles med enarmede tyveknægte, da det er jo er gratis at deltage.

 Firmaet har allerede booket landsturneer, hvor spilleterminalerne opstilles i en  kædes butikker på skift i en periode på et halvt år. Blackbox Branding har allerede mærket en voldsom efterspørgsel efter produktet og har iværksat de første kampagner i bla. storcentre – men mange flere følger.

 Niels Erik Jørgensen – som er ejer af virksomheden har mere end 30 års erfaring indenfor spillebranchen, men som han siger – dette er helt nyt for mig og en spændende måde at udbrede spil – også til brug i en effektiv markedsføring.

 

Yderligere oplysninger hos:

Blackbox Branding Aps –

Niels Erik Jørgensen tlf. 4063 5599  [email protected]

www.blackboxbranding.dk

Foto 1 - Spilleterminaler opstillet i Kolding Storcenter

Foto 2  - Niels Erik Jørgensen – CEO – Blackbox Branding har udviklet og implementeret terminalerne på det Danske marked.

Kontakter


Emner


PR