Speciel massage hjælper fibromyalgi-patienter
Pressemeddelelse september 19, 2005 HelseEfter mange år med smertestillende medicin fandt Gitte Stougaard endelig en behandlings-form (endermologie-massage), der kunne afhjælpe symptomerne fra fibromyalgien.
Først efter en velgennemført graviditet og deraf følgende skærpede symptomer blev diagnosen fibromyalgi endelig stillet for to år siden. Fibromyalgi er en slags gigt i bindevævet. Sygdommens hovedtræk er smerter, træthed og nedsat fysisk udholdenhed, som kan være invaliderende i forskellig grad.
Gitte Stougaard hørte om endermologie-massagen på en Helsemesse: - Tilsyneladende er denne form for behandling et anerkendt tilbud til fibromyalgipatienter i Frankrig. Derfor valgte jeg at prøve denne metode, og allerede efter første behandling mærkede jeg sådan en lethed i kroppen. Det var en fantastik følelse i stedet for denne tunghed, jeg havde følt så længe, fortæller hun.
Endermologiens fordele
Endermologie-behandlingen bygger på samme princip som bindevævsmassage. Den maskine, der bruges i behandlingen, er udstyret med to motoriserede rullehoveder, der kører hen over huden og masserer vævet samtidig med, at den danner et vakuum og ilter huden. Behandlingen øger blodcirkulationen fem til seks gange i forhold til det normale, og fjerner affaldsstofferne helt ud i det yderste lag af huden.
- Det er massage på en meget behagelig måde, og det giver en fantastisk form for velvære og energi til hele kroppen, siger Gitte Stougaard.
Ikke nok med at smerterne i kroppen næsten er forsvundet med behandlingerne, så har Gitte også allerede på tre måneder tabt ni kg: - Jeg ved godt, at jeg ikke bare kan lægge mig op på en briks og blive slank igen. Men jeg har samtidig valgt at følge Lene Hanssons ”Du er, hvad du spiser” og de to ting kombineret har hjulpet på mit begyndende vægttab.
- Endermologie hjælper udefra og kuren indefra. Når jeg nu på kun otte uger har tabt mig og er medicinfri efter 18 års forbrug, så kan jeg altså kun sige ”gu hjælper det”, slutter en glad Gitte Stougaard.
Endermologiens virkning
Endermologie er en hudbehandlingsteknik, der bearbejder de dybereliggende lag i huden og forsigtigt bekæmper de synlige aldringstegn indefra og ud. Behandlingen består ganske enkelt i at genoplive og aktivere en række af kroppens og hudens naturlige funktioner.
Endermologiebehandlingen sikrer optimal aktivering af vævet, primært i underhudens fedtceller. Denne form for hudmassage medvirker til at genskabe harmonien i bindevævet og forbedrer blod- og lymfecirkulationen, hvorved kroppens transport af affaldsstoffer klart bliver bedre. Resultatet er en slankere og mere velformet krop samt en glattere og fastere hud. Som en ekstra fordel er behandlingen smertefri.
Endermologiens historie
Endermologie/LPG (LPG = Louis Paul Guitay) blev grundlagt i 1986 af Louis Paul Guitay i Valance, Frankrig. Guitay opfandt en metode til at hjælpe med genopbygningen af ødelagt muskelvæv og standardiseret psykisk terapi ved at udøve præcise kalibrerede og konstante massagebehandlinger. Som tiden gik opdagede patienterne en interessant sideeffekt: en forbedring af det ydre hudlag.
Endermologie er verdens første og eneste patenterede teknologi til at assistere i en reduktion af cellulite og frit lokaliseret fedt, som er fanget under huden. Der er forsket i den anerkendte behandlingsteknik på universiteter og forskningsinstitutter verden over, både i medicinske og paramedicinske institutioner. Endermologie er godkendt af FDA (The Food And Drug Administration (fødevare- og medicinalstyrelsen ) i USA. LPG forsker og udvikler løbende i maskinernes teknikker, således at behandlingerne forbedres i takt hermed.
SpaEquipment A/S forhandler LPGs maskiner. Der er i dag 42 klinikker, som udfører behandlinger med LPGs maskiner og teknikker. Mere information og oversigt over behandlere kan ses på www.spaequipment.dk
For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Iversen, SpaEquipment A/S, på tlf.: 20 208 107.
Kontakter
Thomas Iversen
SpaEquipment A/S✉ thoma************************* Vis...
☎ 20 20***** Vis...
http://www.spaequipment.dk
Emner
Helse