PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sparekassen-sj%C3%A6lland-klar-med-ny-indl%C3%A5nskonto-giver-en-h%C3%B8j-rente-for-dine-sp-penge-7173

Sparekassen Sjælland klar med ny indlånskonto. Giver en høj rente for dine SP-penge

Pressemeddelelse maj 25, 2009 Økonomi

Så blev det definitivt - SP-opsparingen kan udbetales fra den 1. Juni i år. Sparekassen Sjælland først med en høj rente for SP-pengene.

Svjch
Pensionschef Jørgen Bo Christensen

Som en del af skatteforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti - den såkaldte Forårspakke 2.0. får godt og vel 3.2 millioner danskere nu mulighed for at få udbetalt den såkaldte SP-opsparing i perioden fra den 1. Juni og frem til den 31.12. i år.

En nylig gennemført spørgeskemaundersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne vil hæve deres SP-opsparing. 20 procent ønsker at lade penge stå, mens resten er i tvivl.

Analysen fortæller også, at af de personer, der ønsker at hæve deres SP-opsparing, vil 6 ud af 10 anvende pengene til forbrug, mens hver tredje vil indsætte pengene på en ratepension, spare op eller indfri gæld.

Opsparing til 3% i rente

"Det er jo mange millioner kroner, der pludselig bliver pumpet ud i systemet, og jeg kan høre på mange kunder, at de forlængst HAR taget stilling til, at de vil have pengene udbetalt, men måske ikke, hvad de skal bruges til her og nu."

"Det synes vi som sparekasse er interessant, så derfor lancerer vi som det første pengeinstitut herhjemme nu en såkaldt SP Indlån, hvor nuværende og nye kunder i sparekassen har mulighed for at "parkere" deres SP-provenu - og til 25.000 kr. - og samtidig få hele 3% i fast rente frem til den 31. marts 2010."

Hæves fra dag til dag

Det fortæller pensionskundechef i Sparekassen Sjælland, Jørgen Bo Christensen. Han er overbevist om, at mange vil gøre brug af tilbuddet - også fordi kunderne ikke binder deres penge. De kan frit hæves uden nogen form for dekort eller gebyrer.

"Netop det, at der er tale om indlån, som kan hæves fra dag til dag, vil være attraktivt for mange opsparere", mener han.

Lønmodtagere og selvstændige, som indbetalte til SP-ordningen i årene 1998 til 2003, vil typisk have mellem 15.000 og 30.000 kroner stående på deres SP-konto hos ATP.

Vælger man at få disse penge udbetalt, får man efter skat udbetalt 9.750 kroner af de første 15.000 kroner og halvdelen af resten, hvis man har mere end 15.000 kroner på sin SP-opsparing

Kontakter


Emner


Økonomi