PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/social-anvarlighed-i-investeringer-4639

Social anvarlighed i investeringer

Pressemeddelelse december 3, 2007 Økonomi

Sparekassen Sjælland investerer i virksomheder med en socialt ansvarlig profil

Svssk
Fondschef Stig Skriver, Sparekassen Sjælland

I Sparekassen Sjælland vil man som investor/kunde med en investeringsaftale opleve, at stabil aktieinvestering bliver kombineret med social ansvarlighed i investeringerne.

"Vi har fulgt markedet for SRI (Socially Responsible Investing) investeringer i nogen tid og mener, at det nu er muligt at investere med en socialt ansvarlig profil uden at gå på kompromis med afkastet", siger Stig Skriver, fondschef i Sparekassen Sjælland. Han fortæller videre: "Samfundet som helhed - og dermed også vore kunder - har klart signaleret, at det er vigtigt for dem, at regler om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø mv. bliver overholdt af både danske og internationale virksomheder. På den anden side er virksomhedernes tilslutning til FN's Global Compact i kraftig vækst, hvilket bekræfter holdningen globalt set."


Hvordan?


Afhængig af kundens investeringsprofil vil en større eller mindre del af kundens formue i investeringsaftale blive investeret i BankInvest Global Equities (Ethical Screening), der tager udgangspunkt i den 5-stjernede (Morningstar) BankInvest Basis.


BankInvest Basis er fundamentet for aktieudvælgelsen. Først bliver virksomhederne undersøgt grundigt for at sikre, at de lever op til principperne i Global Compact. Gør de ikke det, bliver de sorteret fra. Udover at undersøge om de virksomheder, der investeres i, overholder principperne i Global Compact, kigges der også på, hvordan virksomhedernes omsætning er sammensat. Stammer en større del af virksomhedens omsætning fra eksempelvis våbenproduktion og -salg, sorteres virksomheden også fra.


Herefter står man således tilbage med portefølje af fundamentalt set interessante virksomheder med en socialt ansvarlig profil.

Kontakter


Lars Petersson

Ordførende direktør
Sparekassen Sjælland
lap@s****** Vis...
59481*** Vis...

Emner


Økonomi


Svssk
Fondschef Stig Skriver, Sparekassen Sjælland
Hent | 2,28 MB | 3072 x 2048 | .jpg

Zip og hent alle filer