Snavsede og slidte køkkenredskaber kan ødelægge sommerfesten
Pressemeddelelse april 27, 2004 HelseUanset om det er far, der skal trylle festmiddagen frem ved Webergrillen. Eller mor, der forbereder råvarerne i køkkenet. Så kan gamle og slidte køkkenredskaber hurtigt sætte en stopper for festlighederne.
Mange fristes til at lægge kød og andre rå madvarer på et gammelt spækbræt, når grillen er tændt op, og maden skal tilberedes udendørs. Men det gamle spækbræt er faktisk en bakteriebombe. Revner i spækbrættet uanset om det er af plast eller træ giver sygdomsfremkaldende bakterier gode vækstbetingelser.Ude-køkkenet er blevet danskernes nye leverum, og sammen med de lune forårsdage blomstrer livet omkring den populære Webergrill. Det mærker den lokale Imerco-forretning i øjeblikket, hvor salget af grill og grilludstyr i øjeblikket stiger mod nye rekordhøjder.
Men sammen med hyggen omkring grillen er der også god grund til at være påpasselig med hygiejnen. Nærkontakt mellem råt kød og færdige retter er nemlig en dårlig cocktail, hvis man vil undgå sygdomme, der er fremkaldt af bakterier og andre mikroorganismer.
De almindelige regler for en god køkkenhygiejne gælder både ude og inde: Vaske hænder, holde råt og stegt adskilt, skifte karklud ofte, bruge papir til kødsaft og anvende rene køkkenredskaber uden revner.
Skåle med skår og revner, knive med revnede håndtag og spækbrætter med revner bør altså udskiftes til nyt.
For mange kommer det i øvrigt som en overraskelse, at et spækbræt af træ har mindst lige så gode egenskaber, når det gælder hygiejne i køkkenet, som et bræt af plastic, lyder budskabet fra den lokale Imerco.
Forskningsresultater, blandt andet fra Dansk Teknologisk Institut, har i de seneste år dokumenteret, at træ har nogle unikke bakeriehæmmende egenskaber på grund af træets evne til at suge vand/fugt ud af bakterierne, hvorefter de dør som følge af bakteriedræbende stoffer i træet.
(faktabokse:)
Pas på dit spækbræt
Det er en god ide, at have flere spækbrætter, så du har et nyt og rent til de forskellige råvarer.
Når du skal gøre det rent er det normalt nok med almindeligt opvaskemiddel, som skylles af med varmt vand. Du kan også vælge at hælde kogende vand over brættet til sidst.
Har du valgt et spækbræt i plast, så spørg i din lokale Imerco, om brættet tåler opvaskemaskine. Så er du sikker på, at brættet er helt rent hver gang.
Nye køkkenredskaber = god køkkenhygiejne
Zwillings Fire Stjerne knivsæt er et godt bud, hvis du på en gang vil skifte dine gamle knive ud og være klar til sommersæsonen. Sættet består af en urtekniv, en kokkekniv samt et strygestål. Lige nu fås sættet til kr. 699,- hos den lokale Imerco-isenkræmmer.
Et nyt spækbræt er med til at sikre en god køkkenhygiejne, og et bræt af træ har tilmed nogle gode brugsegenskaber og en naturlig skønhed. Fra Cook & Baker har vi fundet det store forskærerbræt (40x25 cm) i bøg. Pris lige nu hos Imerco: kr. 119,-.
Tlf. 43201000 og www.imerco.dk oplyser nærmeste Imerco-forhandler.
Fem hurtige grilltips
1. Hold altid råt og grillet kød adskilt
2. Brug altid to tænger eller to sæt køkkenredskaber ét til det rå og ét til det grillede
3. Brug våde træspyd, læg dem i koldt vand inden brug, så brænder de ikke af
4. Gennemsteg fjerkræ og bøffer af hakket kød
5. Undgå at kødet bliver branket - brankede skorper indeholder sundhedsskadelige stoffer
Vedlagt:
Billeder af Zwilling Fire Stjerne knivsæt og Cook & Baker forskærerbræt.
Emner
Helse