PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smuk-og-st%C3%A6rk-sandsten-fra-indien-4741

Smuk og stærk sandsten fra Indien

Pressemeddelelse januar 8, 2008 Hus og Have

Det danske vejrlig kan intet stille op mod de hårdføre sandsten, som Lithos ApS importerer fra stenbruddene i den indiske delstat Rajahstan. Stenene findes i fire smukke grundfarver, et væld af udskæringer og både til terrassemiljøet, haven, indkørslen og indendørs brug.

Billede 1 lille version
En terrassebelægning som denne med Sahara Sandstone eller med Red eller Grey Sandstone koster 495 kroner per kvadratmeter. Stenene er tre centimeter høje og findes i otte forskellige standardformater, så der virkelig er noget at arbejde med for den kreative. Der findes også to lidt dyrere fliser på en meter gange en meter og 80 centimeter gange 80 centimeter. Stenene leveres pallevis i et enkelt format eller blandede med lidt af hvert i alle størrelser.

I delstaten Rajasthan i det nordvestlige Indien foregår en stor produktion af sandsten i høj kvalitet. Nu har den danske virksomhed Lithos ApS. i Vildbjerg ved Herning startet import af sandstenene, som findes i fire markante farvevarianter, den gule Sahara Sandstone, den røde Red Sandstone, den mellemgrå Grey Sandstone og den grå-sorte Dark Sandstone.


Direktør Kjeld Risom fra Lithos fortæller, at navnene langtfra yder stenene retfærdighed. Naturen har sørget for, at sandstenene fremstår med et nærmest overvældende antal fine farvenuancer i raffineret samspil:


- Når man ser overfladen helt tæt på, opleves det som at betragte et abstrakt maleri i close up-gengivelse, og på afstand får man en nærmest tredimensionel oplevelse af farvespillet. Det er et utroligt flot materiale med en nærmest organisk udstråling, siger han og fortsætter:


- Jeg finder det dybt fascinerende, at et naturmateriale fra et så fjernt og utilgængeligt sted som stenbruddene i Rajasthan i Indien giver indtryk af at være skabt direkte til den enkle, nordiske tradition for design og arkitektur. Stenene vil gøre sig helt formidabelt i de danske indkørsler, haver og boliger.


Gennem en streng kontrol sikrer Lithos sig, at al den sandsten, som firmaet importerer til Danmark, er den bedste kvalitet fra de dybeste lag i stenbruddene. Sandsten består af kvartssand, som gennem hundreder af millioner år er blevet presset sammen. De hårdeste og mest modstandsdygtige kvaliteter findes dybt nede. De tåler det nordiske vejrlig, både de våde somre og de frostklingende vintre.


Lithos - der i øvrigt er det græske ord for sten - importerer sandstenene i en række forskellige udskæringer. Der er belægningssten, kantsten, brosten, firkantede pæle og endog buede sten, så terrassemiljøet kan anlægges i cirkelform, og så bedene i græsplænen kan få en smuk indramning i samme materiale, som terrassen og indkørslen. Desuden findes sandstenene også i udskæringer til gulvbelægning inden døre.


- Stenene fra Indien er noget af det smukkeste, jeg endnu har set, de er superkvalitet, og prismæssigt ligger de i den ikke så dyre ende. Det vil altid være billigere at lægge betonsten af den ene eller anden art, men der er nu en gang en skønhed og en grad af individualitet i sandsten, som beton slet ikke kan hamle op med, siger Kjeld Risom.


Det hører med i firmaets omfattende kvalitetskontrol, at børnearbejde ikke forekommer noget sted i produktionen af sandstenene. Lithos ApS har endvidere forpligtet sig som sponsor gennem SOS Børnebyerne, der har et projekt for børn i Jaipur i delstaten Rajasthan, hvor stenene hentes op fra dybet, bearbejdes og afskibes.


- Vi modtager et fantastisk produkt derfra. Og det er naturligt at give noget tilbage til det lokalsamfund, der er så vigtigt for vores virksomhed, siger Kjeld Risom.

Kontakter


Emner


Hus og Have


Billede 1 lille version
En terrassebelægning som denne med Sahara Sandstone eller med Red eller Grey Sandstone koster 495 kroner per kvadratmeter. Stenene er tre centimeter høje og findes i otte forskellige standardformater, så der virkelig er noget at arbejde med for den kreative. Der findes også to lidt dyrere fliser på en meter gange en meter og 80 centimeter gange 80 centimeter. Stenene leveres pallevis i et enkelt format eller blandede med lidt af hvert i alle størrelser.
Hent | 1,49 MB | 827 x 1102 | .jpg

Billede 2 lille version
Her er der skabt en smuk, cirkelformet solkrog. Også prisen er her særdeles konkurrencedygtig, fra 7.995 kroner for en cirkel-formet terrasse med en diameter på fire meter.
Hent | 2,24 MB | 827 x 1114 | .jpg

Zip og hent alle filer