PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smart-og-praktisk-multilampe-3408

Smart og praktisk multilampe

Pressemeddelelse november 14, 2006 Livsstil

Ny arbejdslampe fra Elworks kombinerer praktiske finesser med et "stuerent" design, der gør lampen anvendelig til mange formål.

B h elektronik 189847
I samarbejde med Christian Bjørn Design har Elworks, B&H el-artikler A/S, Frederikshavn, udviklet en arbejdslampe, der adskiller sig markant fra alle hidtil kendte arbejdslamper. Lampen er så stilren, at den ikke behøver opbevares i garagen eller kælderen sammen med værktøjet. Med sit ”stuerene” og lidt frække design appellerer den ny arbejdslampe tværtimod til at blive set og brugt til mange forskellige formål.

Lampen er døbt UFO inspireret af dens runde, lidt flade design. Den er skabt i slagfast plast med en sort gummibund, som skjuler hele fire meter oprullet ledning. Når lampen åbnes, tændes lyset automatisk, og en ”skål” under lampen byder sig til som opbevaringssted for søm, skruer, perler og andre smådele, der ellers er tilbøjelige til at forputte sig.

Lyskilden er et 16 Watt lavenergirør, der giver et behageligt, funktionelt lys, og ”lampeglasset” er af kraftigt plast, som ikke bliver varmt. Ledningen rulles ud efter behov, og trækkes den helt ud, er der sjældent brug for at finde forlængerledninger frem. Når lampen lukkes efter brug, er lyskilden optimalt beskyttet mod ridser og slag.

Det kompakte design bevirker, at lampen er let at løfte rundt og placere som ekstra lyskilde - på garagegulvet, når cyklen skal lappes, på køleren, mens bilen poleres, på spisebordet, når fruen fremstiller smykker, på toiletbordet, når der lægges makeup, på gulvet, hvor børnene har smidt sig med en stak tegneserier, osv.  

UFOen kan også hænges op på væggen, da den har udstansninger i bunden. Denne egenskab gør den ekstra anvendelig, ikke alene som arbejdsredskab, men f.eks. også som sengelampe på børneværelset eller som tilpas utraditionel og ”sej” belysningskilde på teenagerværelset.

Den ny UFO-lampe er netop leveret ud til byggemarkeder og isenkrambutikker landet over.







(Billedtekst foto af mand med en UFO-lampe i bilens motorrum)
En handymand har brug for ordentligt lys til sine udfoldelser.

(Billedtekst foto af mor, der arbejder med perler, mens datteren kigger på)
Blødt, funktionelt lys til perlearbejdet og en fin lille skål til opbevaring.

(Billedtekst foto af lampe på væggen i børneværelset)
UFO-lampen som sjov belysningskilde på børneværelset.

Kontakter


Emner


Livsstil