PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smagens-dag-2016-22957
Annonce: håndværkerhjælp

Smagens Dag 2016

Pressemeddelelse september 27, 2016 Smagssansen De 5 grundsmage Smagens Dag 2016 Børn smager

Uhm, eleverne sætter smagen på skoleskemaet

Pressemeddelelse

Smagens Dag 2016 – Smag Smagen

Sidste Onsdag i September – SOS for smagsløgene

Smag Smagener temaet for Smagens Dag – som altid den sidste onsdag i september, i år den 28. september. Det er dagen, hvor eleverne skal opleve at smage og lære om smagssansen.

Over hele landet er der lagt op til Smagens Dag 2016 på skolerne. Med temaet Smag Smagen sætter elever og lærere fokus på de 5 grundsmage – sødt, surt, salt, bittert og umami. Lærerne har kunnet hente et nyt gratis elevmateriale med 9 workshops om smagssansen og de 5 grundsmage. Undervejs kommer eleverne vidt omkring. De fødevarer, der indgår i øvelserne, falder i tre grupper:

  1. Mælk, surmælksprodukter, fetaost
  2. Grøntsager og krydderurter
  3. Kylling, bacon og skinke.

Eleverne skal gennem de praktiske og undersøgende opgaver i workshopsne opleve og erfare, hvilke fødevarer der især indeholder en af de 5 grundsmage. Når eleverne oplever og analyserer fødevarernes smag, kan de bruge en meget enkel model, Smage-5-kanten.

Gennem arbejdet kan eleverne tilegne sig færdigheder og viden, så de kan skelne mellem de forskellige grundsmage samt tilberede og sammensætte måltider med en smag, der giver dem lyst til at spise forskellige fødevarer. 

Det er 24. gang vi fejrer Smagens Dag, som på mange skoler er blevet en fast tilbagevendende tradition. Hvert år har et nyt tema og en ny vinkel på emnet smag. Vi ved ikke præcis hvor mange skoler, der deltager i Smagens Dag. Men vi gætter på, at mellem 20 og 30.000 børn er med til at smage på Smagens Dag. Og i år er antallet måske endnu større, fordi vi fået støtte fra projekt Smag for Livet til at sende en flot plakat om temaet ud til alle landets 2100 skoler.

Som sædvanlig har de to erfarne madkundskabslærere og forfattere Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen udarbejdet årets nye materiale til Smagens Dag. Målgruppen er 4.-7. klasse med særligt fokus på madkundskab.

Hvis du også er blevet lidt nysgerrig på smag og grundsmage, kan du se det gratis materiale på Smagens Dags hjemmeside www.smagensdag.dk. Du kan klikke ind på den og læse mere om Smagens Dag.

Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for Smagens Dag på [email protected] eller telefon 43 60 00 76, hvis du vil vide mere om, hvilke skoler der holder Smagens Dag i år.

FAKTA OM SMAGENS DAG 2016

Initiativtagerne til Smagens Dag er: iværksætter Claus Meyer, kok Jan Friis-Mikkelsen, lærer Irene Eckermann og lærer, madskribent og mag. art. Helle Brønnum Carlsen. Materialerne er udarbejdet af lærerne Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen.

Smagens Dag 2016 støttes af: Landbrug & Fødevarer, Nordic Sugar, Foreningen af Frie fagskoler, Fiskebranchen og Smag for Livet.

 Sekretariatet for Smagens Dag: Glentevej 3, 2670 Greve, telefon 4360 0076 eller 2020 0076, e-mail:[email protected],www.smagensdag.dk

Kontakter


Emner


Smagssansen De 5 grundsmage Smagens Dag 2016 Børn smager
Annonce: håndværkerhjælp